Plantens danske navn hentyder til de hanekam-lignende frugter hos nogle af arterne. Planten stammer fra Mongoliet, hvor den vokser på tørre stepper sammen med en række tørketålende græsarter. Hanekløver danner meterhøje buske med tætte, nedliggende grene, der er besat med grå hår og uregelmæssigt snoede. Bladene er 15 cm lange og uligefinnede med indtil 15 par småblade . Løvet er grågrønt med tæt silkehåret underside. Blomsterklaserne er oprette, indtil 25 cm lange med klart røde ærteblomster. Hver bælg er 3 cm lang og indeholder kun 12 frø.
Vækstkrav: Som steppeplante trives den bedst i fuld sol på tør og mager jord. Den er hårdfør og kræver ingen vinterdækning.
Pleje: Hanekløver formeres ved frøudsæd direkte på blivestedet. Ældre planter er vanskelige at flytte. I øvrigt klarer planten sig godt uden særlig pasning. For tætte buske kan af og til udtyndes ved, at man fjerner enkelte grene helt fra basis. Om foråret fjernes frostskadede skud.
Anvendelse: Hanekløver bør plantes på havens luneste sted, op ad en sydmur, på et stengærde eller i atriumhaven. Jorden skal være let gennemtrængelig og godt drænet; som naboplanter kan man vælge forskellige tørke græsser, især steppegræs, samt stauder som bynke, lammeøre, salvie og timian.
Andre arter: Af og til dyrkes den toårige røde hanekløver (Hedysarum coronarium), som hører hjemme i Middelhavsegnene. Den blomstrer fra maj til juni og bliver indtil 1 m høj. I vore haver har den svært ved at overvintre i fugtig jord og bør derfor dyrkes som enårig.
Rød hanekløver (Hedysarum coronarium) har røde blomster i maj-juni.
Alpehanekløver (Hedysarum hedysaroides) har violette blomster i juni-august. Alpehanekløver stammer fra de europæiske Alper, hvor den på magre enge og græsningsarealer anvendes som fodergræs. Blomsterne er dybtviolette eller purpurrøde.