Under dyrkning siden 1790'erne Ekstra interessant, eftersom det er en af de ældste rubiginosahybrider, som stadig er under dyrkning. Er ikke så omfangsrig som de fleste i gruppen, men vist kræver den da plads. Rosen er ualmindeligt tornet, ikke bare på stammer og stængler. Selv frugtknuderne er fulde af små, børsteagtige torne.
Afstamning: Ukendt, men meget peger på pimpinelleslægtskab.
Blomster: Fyldte, lysrosa, som blegner og bliver stadig hvidere. Knopperne rosa.
Løv: Lysegrønt. Små, pimpinellelignende blade.
Vækst: Kompakt, velforgrenet. Udadstræbende grene.
Duft: Både blomster og blade har svag, frisk duft.
Sæson: Blomstrer i juni-juli og rernonterer i princippet ikke, men i rigtigt varme somre kan det ske, at en enkelt blomst hist og her folder sig ud i sensommeren - også ud på efteråret.
Tips: Udmærket til skærmende hæk. Ingen slipper ind gennem den!
--