Stedsegrønt, takslignende nåletræ hjemmehørende i regnrige skove i Sydchile og tilgrænsende egne af Argentina. Bliver ca. 20 m høj. Plantet i botaniske samlinger og enkelte haver og parker i vintermilde egne i Vesteuropa, især på de Britiske øer. Ikke hårdfør i Danmark, men klarer sig på Færøerne.
Nålene er stive, spidse og let buede med hvide striber på undersiden.
Blomstring; han- og hunblomster på samme træ.
Blåduggede, ca. 1,5 cm store, fåskællede, bløde kogler (ikke færdigtudviklede).