Ferskenplanten er et lille frugttræ med ret spinkle grene. Her i landet bliver det sjældent mere end 5-6 m højt. Barken på stammer og ældre grene er oftest mørkt gråbrun, mens den på unge kviste er rødlig.
Bladene sidder spredt, er kortstilkede, elliptisk-lancetformede med savtakket rand og mørkegrønne.
Rigtigt udtyndede og derfor veludviklede ferskner.
Blomstringen sker på et-årigt ved eller fra særlige frugtgrene. På det et-årige ved sidder der tre knopper side om side. Den midterste knop er vegetativ og danner et nyt skud, mens de to side knopper er blomsterknopper. Som regel er der kun en blomst i hver knop. Blomsterne er kortstilkede, næsten siddende, lyserøde og ca. 3 cm i diameter.
Blomstring og løvspring finder sted samtidig tidligt om foråret, i april-maj. Fersken er blandt de tidligst blomstrende træer, men dette medfører fare for, at blomsterne ødelægges af nattefrost. Bestøvningen foretages hovedsagelig af bier, og fersken er selvbefrugtende.
Hvis frostskade undgås, vil blomstringen som regel være rigelig og træet meget smukt. Alene blomsterpragten gør fersken værd at plante.
Hvis det under blomstringen har været godt flyvevejr for bier, kommer der stor frugtsætning. En del af frugterne bliver ikke befrugtet og falder af; vil man have veludviklede frugter på sit træ, må man desuden selv tynde ud. Ved udtyndingen fjernes først alle dobbeltfrugter, dvs. frugter fra samme eller modstående knopper. Resten af frugterne udtyndes, så der er 7-8 cm mellem dem. Udtyndingen bør foretages så tidligt som muligt, f.eks. lige efter at træet har kastet de uudviklede frugter.
Den udviklede ferskenfrugt er næsten kuglerund og har en tydelig fure fra stilkenden til arret efter støvfanget. Størrelsen bør være over 5 cm i diameter, for at frugtkødet kan blive veludviklet. Frugten er beklædt med ret tykt, låddent skind, som er let at pille af, når frugten er moden. Farven er gul med en rød kind. Frugtkødet er gyldengult, oftest lidt hårdt, meget saftigt og har en frisk smag. Kød og sten hænger sammen, og stenen er ret stor og meget groft furet. Kernen indeholder blåsyre og bør ikke spises rå. Den kan bruges som bittermandel, og ferskenkerner benyttes - efter at blåsyren er fjernet - som en del af marcipanmasse.
Frugterne plukkes, efterhånden som de modner, når den gule farve får en varm tone. Man bør aldrig føle på en fersken med fingrene, for det vil uvægerlig give frugten pletter. Frugten plukkes med den hule hånd og vrides forsigtigt af, så den sarte hud ikke beskadiges. Er frugterne våde, bør man lade dem hænge, til de er tørre, idet fugtige frugter lettere får pletter. Modningen kan strække sig over et par uger, især hvis vejret i modningstiden er ustadigt.
Formering: Fersken formeres ved podning eller okulation. Her i landet bruges næsten udelukkende grundstammer af frøformeret myrobalan (Prunus cerasifera) til formeringen.
Dyrkning: Dyrkning af fersken som fritstående træ er p.gr. af vort klima ikke særlig hensigtsmæssig, for fersken kræver varme og læ. Det er bedst at espaliere træet op ad en syd- eller vestmur, og vifteformen vil være den mest naturlige.
Den mest omfattende beskæring bør ske lige efter frugthøsten. Først fjernes beskadigede eller syge grene; derefter skæres de grene, som har båret frugt, tilbage til et kraftigt skud, som kaldes erstatningsskuddet.
Tidligt om foråret fjernes alle vinterskadede skudspidser. Samtidig studses erstatningsskuddene til ca. 2/3 af den oprindelige længde. Efter blomstringen kommer der nye skud på grenene. Et eller to kraftige skud ved en hovedgren skal have lov til at vokse og udvikle sig til erstatningsgren; alle andre skud knibes, når de har udviklet 2-4 blade. Det kan være nødvendigt at knibe disse skud en eller to gange i løbet af sommeren, og i så fald bør de knibes over første blad.
Da blomstringen falder så tidligt, at der kan være risiko for nattefrost, bør man, især i klart vejr efter lune dage, beskytte blomsterne ved at tildække espalieret med grangrene eller sækkelærred. Det er bedst at foretage dækningen i god tid inden blomstringen for at hindre solen i at opvarme muren bag espalieret. Dækmaterialet bør hænge ca. 8-10 cm uden for espalierets grene, så at der dannes en luftpude omkring træet. Hænger dækmaterialet tæt op ad espalieret, kan frosten slå igennem. Dækket fjernes, når blomstringen er forbi.
Fersken gødes med 5 kg blandingsgødning pr.100 m². Et ekstra tilskud på 2-3 kg kalksalpeter pr. 100 m² om foråret og igen efter høst kan være gavnligt.
Ferskentræet blomstrer allerede i april, før bladene springer ud.
Drivning: Dyrkning af fersken i drivhus har to meget store fordele: faren for nattefrost fjernes, og træet kan vokse i en temperatur, det holder af og som kan give frugterne den rigtige smag og aroma. I et halvtagshus espalieres træet op ad muren som på friland. I et fritstående hus bygges espalieret op ad nord- eller østsiden, eventuelt op ad en gavl. Espalieret må være mindst 30 cm fra drivhusets glas, så der bliver plads til de nye skud.
I et hus vil blomstringen falde tidligere end på friland, og i godt vejr bør man lade drivhusets vinduer og døre stå åbne, for at bierne kan finde ind til blomsterne, men huske at lukke sidst på eftermiddagen, så at kulden ikke ødelægger noget. Da det ofte er svært for bierne at finde ind i drivhuse tidligt på året, kan man sikre sig et frugtudbytte ved selv at sørge for bestøvningen (se artiklen befrugtning). Forårsluften er ofte meget tør, og det kan derfor være gavnligt at overbruse espalieret et par gange om dagen under blomstringen. Beskæring og udtynding er som for frilandsespalieret.
Skadedyr: På den beskyttede, lune plads kan spindemider og bladlus blive en plage. De bekæmpes ved sprøjtning, men der må aldrig sprøjtes i blomstringstiden, af hensyn til bierne.
Sygdomme: Fersken er et sundt træ, som sjældent angribes af sygdomme. Ferskenblæresyge, som skyldes svampen Taphrina deformans, kan dog forekomme. Den viser sig ved, at bladene bliver tykke, blærede og buklede med røde, gule eller orange partier. Efter nogen tid bliver bladene dækket af en blød, hvid belægning, som er svampens sporesække. Efterhånden bliver bladene brune og falder af. De unge skud og grene kan også angribes og bliver fortykkede, og de kan få gummiflåd og dø. Den eneste effektive bekæmpelse er at plukke alle angrebne blade af, så snart angrebet opdages, og brænde dem omgående. Sprøjtning med 5-8 g svovlkalk pr. liter vand, lige før knopperne bryder om foråret, og 10-12 g pr. liter vand ved løvfald synes at have en god virkning.
Velsmagende fersken dyrkes bedst op ad en sydmur eæller i et koldt drivhus.
Sorter: Der er beskrevet omkring 2000 ferskensorter, men kun nogle få er velegnede her i landet. Da udtynding og klima betyder meget for frugternes udvikling, er en indgående sortsbeskrivelse ikke af megen værdi. De danske planteskoler fører nedenstående sorter, som for tiden er de bedste til vore forhold:
'Amsden' modner i august og er en gammelkendt, robust sort.
'Blangstedgård' er en kraftigtvoksende og hårdfør sort, som modner sidst i juli.
'First of All' modner midt i juli.
'Grevinde Ingeborg Moltke' er en gammel, hårdfør sort, som modner i august.
'Mami Ross' modner i juli og er en af de mest plantede ferskensorter.
Glatfrugtede ferskner kaldes nektariner (se dette).