Bjergfyr er vildtvoksende i Mellemeuropas bjerge. Den blev indført til Danmark i 1798 og har siden været anvendt på alle tænkelige lokaliteter. Arten er en af de mest variable af fyrretræ-arterne.
Bjergfyr (Pinus mugo) er velegnet til mindre haver, også på dårlig jord.
Slægten fyr (Pinus) adskiller sig fra de øvrige nåletræer ved sin skudbygning. Langskuddene har skældannede lavblade, medens de grønne nåle udvikles på dværgskud. Nålene sidder oftest 2-5 sammen i knipper. Koglerne har dels dækskæl, der ikke er synlige på den modne kogle, og dels kogleskæl, som i spidsen har en tykkere del, der kaldes for skjoldet. På skjoldet findes en såkaldt navle med en mere eller mindre udviklet torn. Frøanlæggene befrugtes først ca. et år efter bestøvninggen, og der går oftest endnu 1/2 år, inden frøene er modne.
Bjergfyr hører til de 2-nålede, og de næsten siddende kogler er regelmæssige eller skæve, 2-5 cm lange med en ret stor navle og en tidligt affaldende torn.
Vækstkrav: Planten er både nøjsom og hårdfør og kan vokse på sandet, tør jord; den tåler blæst og havgus. Bjergfyr formeres ved frø, der sås i maj. Spiringen tager ret lang tid, men kan fremmes ved at lægge frøet i vand i et døgn inden udsåningen. Derefter blandes frøene med sand, dækkes med fugtige sække eller lignende og sås først ud, når kimen begynder at vise sig. Frøbedet må aldrig tørre ud, men holdes tilpas fugtigt. I august eller om foråret prikles de 1-2-årige planter ud.
Anvendelse: Planten er anvendelig så at sige overalt: ved stranden, i haver og parker mellem andre stedsegrønne eller til dækning af skråninger. Den er også velegnet, plantet som en fri hæk eller i stenpartier, hvor buskene giver udmærket læ for laverevoksende planter.
Varieteter:
Pinus mugo var. mughus er den almindeligst dyrkede type. Væksten er buskagtig og nedliggende.
Pyrenæisk bjergfyr (Pinus mugo var. rostrata eller Pinus uncinata) har en ret stamme og bliver 3-5 m høj. Denne type anvendes i Danmark især til læhegn og i klitplantager.
Pinus mugo 'Gnom' er en hollandsk sort. Væksten er kompakt, og busken bliver næsten fladrund og dværgagtig.