Logo

Bladkaktus - Epiphyllum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Bladkaktus - Epiphyllum

En Epiphyllum-hybrid med sarte farver. Disse kaldes for bladkaktus. Slægtens arter er sjældent dyrkede, og de trives da heller ikke særligt godt i et normalt kaktus­drivhus. I naturen vokser de normalt som epifytter sammen med orkideer og bromelier og kræver tilsva­rende dyrkningsbetingel­ser. Der er imidlertid ble­vet lavet flere bevidste krydsninger i denne grup­pe end i nogen anden kak­tusgruppe. Det har ikke alene skabt en lang række planter med smukke blomster, men har også fremavlet en større livs­kraft og tolerance over for varierende dyrkningsbetin­gelser. Mange af hybrider­ne er derfor glimrende stueplanter, så længe de vokser i et rimeligt lys.


Man må holde sig for øje, at en Epiphyllum skal bruge helt andre vækstbe­tingelser end de meget tør­ketålende, kugleformede kaktus. De skal bruge en mere frodig jord med mere humus i og en gød­ning med et højere ind­hold af kvælstof. Selvom krydsningerne er mere re­sistente mod kulde end ar­terne, foretrækker de dog stadig lidt højere vinter­temperaturer end de fleste andre kaktus. Hybriderne kan have blomster, der er op til 25 cm i diameter, og næsten alle blomsterfar­ver (undtagen blå) er ble­vet fremavlet. De hybri­der, som nedstammer fra Epiphyllum cooperi, har også en stærk duft.


Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)

Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)

Orden: Caryophyllales (Nellike-ordenen)

Familie: Cactaceae (Kaktus-familien)

Slægt: Epiphyllum


Epiphyllum er en slægt med ca. 20 arter, som er udbredt i Mellemamerika, Sydamerika og på de caribiske øer. De fleste er epifytter, men nogle vokser også nede på jorden. Det er buske med en uregelmæssigt forgrenet og opret, klatrende eller hængende vækst, som ofte danner luftrødder. De ældre skud er glatte og runde og oftest helt tornløse, mens unge skud er bladagtigt udfladede med en rand, der har afrundede eller spidse tænder. Her ligeledes oftest uden torne. Blomsterne er flade eller tragtformede og sidder endestillet. Ydersiden af bægeret er beklædt med skæl eller hår og børster. Kronrøret har ligeledes blege skæl på ydersiden. De ydre dækblade er hvidlige, gule eller lyst rosenrøde. Blomsterne åbner sig for det meste om natten, hvad der giver anledning til forvekslinger med arter af slægten Selenicereus. Frugterne er aflange og tornløse med små skæl og vorter og med mange, nyreformede frø.


Andre arter:

Epiphyllum oxypetalum

Epiphyllum crenatum

Epiphyllum hookeri

Epiphyllum phyllanthus

 

Bladkaktus - Epiphyllum

Den pragtfulde blomst på en Epiphyllum­hybrid.

 

Det er overraskende nok ikke særligt ofte, at man ser bladkaktus i havecen­tre, måske fordi deres blomstringssæson er ret kort, og fordi planterne ikke er specielt tiltalende, når de ikke blomstrer. For at finde et godt udvalg af arter, skal man gå til et gartneri, som har speciali­seret sig i bladkaktus. Der findes som regel et eller to i de fleste større lande.

 

Bladkaktus - Epiphyllum



Bladkaktus - Epiphyllum

Epiphyllum anguliger




Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (20 stemmer)
Siden er blevet set 11.586 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her