Fritidshaven skal ikke være en kopi af en velplejet villahave. Her er vild flora af forglemmigej, kærminde og enkelte tulipaner.
Både planmæssigt og brugsmæssigt er der stor forskel på haven ved helårsboligen og haven ved fritidshuset. Byhaven skal danne en smuk, grøn ramme om boligen året rundt. Den kan rumme familiens yndlingsplanter og plante kulturer , som kræver regelmæssigt tilsyn og pleje. Byhaven kan ligeledes give rekreation og afkobling ved dagligt havearbejde lige uden for husets vægge. Men fritidshaven bør aldrig blive en kopi af byhaven, hvad enten fritidshuset ligger ved stranden, i en plantage, en skov eller et hedeareal, eller det er en ødegård i Jylland eller i Skåne. Haven ved fritidshuset skal være nem at vedligeholde, og den skal kunne klare sig selv i lange perioder uden større havearbejder som beskæring, opbinding, vanding, gødskning og græsslåning. Den ideelle sommerhave er måske den, der overhovedet ikke kræver nogen som helst form for vedligeholdelse.
Planlægningen af fritidshaven kræver et vidtstrakt hensyn til de naturlige omgivelser, valg af robuste planter, der kan trives under de pågældende klima- og jordbundsforhold, og tilrettelæggelse af vedligeholdelsen, så denne indskrænkes til det mindst mulige.
Indhegningen af fritidshaven kan indskrænkes til en diskret markering af skellet ved hjælp af pæle og en enkelt ståltråd. Skal hegnets funktion fortrinsvis bestå i at holde børn og hunde inden for havens område eller fremmede udenfor, kan hegningen udføres ved hjælp af trykimprægnerede træstolper
med et stormasket fletværkshegn (et såkaldt skovhegn), der forneden er haretæt, foroven rådyrtæt. Pigtråd bør aldrig anvendes. I en nåletræsplantage eller ved en ødegård kan hegnet udføres som et svensk hegn, en »gärdsgård«, med lodrette stolper og skrå rafter, en hegnstype, som falder godt ind i omgivelserne. På åben mark bør skelhegnet samtidig have en lægivende funktion med en eller flere rækker kraftige buske og træer.
Til fritidshaven vælges planter, der hører hjemme og trives under de lokale klima- og jordhundsforhold, på sandjord nær kysten således almindelig gyvel.
Tilplantningen af fritidshaven bør ske med træer, buske og urter, som hører hjemme eller trives godt under de stedlige jordbunds- og klimaforhold. Jorden i strandhaver og plantagehaver er ofte af ringe kvalitet med et lavt næringsindhold. Her bør man derfor vælge planter, der trives på næringsfattig jord, ofte med længere tørkeperioder og udsat for blæst og træk. I fritidshaver nær havet kan saltvand og havgus påvirke planterne. Der er kun ganske få planter, som tåler oversprøjtning med saltholdigt vand. Man har de samme problemer med vejsaltets svidninger af hække og andre planter i bymæssige bebyggelser og langs offentlige veje. I fritidshaver på gammel markjord med stort indhold af muld og ler kan man dyrke et langt større udvalg af planter, men også her bør man undgå arter med egentligt »havepræg« som forædlede roser, rododendron og finere stedsegrønne, som snarere hører hjemme i en kultiveret byhave. Et udvalg af de bedste træagtige planter til fritidshaver er samlet i skemaet. Af urteagtige planter bør man foretrække enårige, toårige
og stauder med et vist »vildt« præg, som omtalt i artiklen Blomstereng. Disse planter har desuden den fordel, at de kræver minimal vedligeholdelse, oftest kun afslåning af den visne top med le eller rotorklipper en gang om året. Udover en tætklippet græsplæne til solbadning og boldspil bør også græsset få lov at vokse vildt og kun slås en eller to gange i løbet af sommeren.
En fritidshave i umiddelbar nærhed af helårsboligen, f.eks. i udkanten af byen, kan anlægges og anvendes til dyrkning af blomster, grønsager og frugt (se artiklen Kolonihaver).