Asplenium tilhører en stor bregnefamilie (Aspleniaceae), der tæller omtrent 700 arter. De findes over hele kloden fra det tropiske Afrika til det tempererede New Zealand. Navnet, der er græsk, betyder
Asplenium bulbiferum danner småplanter på hovedribben ...
og er den charmerende plante, som tåler lave temperaturer.
A. nidus avis sætter nye blade i midten. I naturen lever den som epifyt i træerne, hvor den samler vand og næring i bladtragten.
STØRRELSE: Bladene bliver indtil 60 cm lange og 20 cm brede; men som regel er de kun ca. halvt så store, når de anskaffes. De forbliver knap så store, hvis de dyrkes i små potter.
VÆKST: De vokser temmelig hurtigt og er udvoksede i løbet af en sæson.
BLOMSTRING: Ingen.
DUFT: Ingen.
LYS: De holder af at stå i halvskygge. A. nidus avis kan klare sig i fuld sol, men bladene bliver blege og mister deres glans.
TEMPERATUR: Temmelig tolerante. En gennemsnits vintertemperatur på 15°C vil være ideal. A. bulbiferum er næsten hårdfør og klarer ned til 1°C. Om sommeren bør A. nidus avis ikke stå varmere end mellem 21 og 24°C, A. bulbiferum ikke over 18°C.
VANDING: Skal hele tiden være fugtig, undtagen hvis temperaturen falder til under 10°C om vinteren. Det betyder sikkert vanding 1·2 gange om ugen. Når de står koldt, skal de holdes mere tørt, vand med 7-10 dages mellemrum.
GØDNING: Om sommeren vandes med flydende gødning i vand i halv anbefalet styrke.
LUFTFUGTIGHED: Ligesom andre bregner holder de begge af fugtig luft. Dyrkes de enkeltvis, bør potten stå i en underskål med våde sten, for at øge fugtigheden omkring planten.
RENGØRING: Det er tilstrækkeligt at overbruse bladene med kalkfrit vand, om muligt hver dag. Sprøjt dem aldrig med bladglans. A. nidus avis vil reagere ved at få sorte blade.
STUELUFT: De er tolerante under de fleste forhold; men tåler ikke træk om vinteren, og de holder heller ikke af at blive flyttet.
JORD: Spagnumholdig kompost.
OMPOTNING: Bør kun ske en gang om året, helst ved forårstid. Pres ikke komposten for tæt sammen i potten.
BESKÆRING: Bortset fra beskadigede blade og brune spidser - ingen.
FORMERING: A. nidus avis formeres ved sporer fra bladundersiden. Dette er noget for en specialist. A. bulbiferum er meget nemmere og kan formeres af en begynder. Småplanter dannes på hove d ribben. De skilles fra og pottes i skarpt sand og spagnum, helst om foråret.
LEVETID: De kan leve meget længe, men bliver de visne inde i midten, kan man begynde med småplanter.
SELSKABSPLANTER: A. nidus avis gør sig i sammenplantninger i skåle eller kummer, hvor de ser ud til at nyde den luftfugtighed, de andre planter skaber. Dens lyst grønne blade og dens redeform kontrasterer fint til andre planter. A. bulbiferum er en ener, og bør helst placeres alene.
LET/VANSKELIG: Ingen af dem er vanskelige; men A. bulbiferum er den nemmeste.
Luftfugtighed
To måder at skaffe asplenium den luftfugtighed, den holder af.
1. Anbring potten ovenpå småsten eller Leca i en underskål med vand. Sørg for at potten ikke når ned i vandet.
2. Pak potten ind i fugtig mos eller spagnum og anbring den i en urtepotteskjuler.
Overbrusning
Overbrusning
Overbrus hver dag med regn· vand eller andet kalkfrit vand fra en fin forstøver.
Hold sprøjten ca. 15 cm fra bladene.
Hvordan man laver en bregnehave
Asplenium trives godt sammenplantet med andre bregner i en større container.
1. Tilbered plantekummen med et drænlag og et lag fugtig spagnumholdig kompost. Har kummen ingen drænhuller, tilsættes trækul og grøn spagnum. Mosset vil suge den overskydende fugt, og trækullet hindrer, at vandet gærer.
2. Bank planterne ud af deres potter og fjern gammel jord fra rødderne.
3. Anbring den første bregne i kummen og dæk dens rødder med kompost.
4. Arranger de andre planter rundt om den med plads til, at de kan udvikle sig.
5. Hold planterne i den rette balance, mens de får rødderne dækket med løs kompost.
6. Stil det hele skygget og uden vand de første to dage.
Formering: Småplanter
1. De småplanter. som dannes på A. bulbiferums blade, kan blive til selvstændige planter.
2. Tilbered små potter med drænlag og fugtig kompost, bestående af lige rumfang skarpt sand og spagnum. Lav hul midt i den med en pind eller blyant.
3. Vælg en kraftig, lille plante, tag den forsigtigt med fingrene og sæt den i potten. Pres kun komposten let sammen.
Ompotning
1. Pot om om foråret, hvis potten er for lille og bladene kun bliver små. Gennemvand den.
2. Tilbered en nummeret større potte med drænlag og fugtig, spagnumholdig kompost
3. Hold potten med den ene hånd, støt potteklumpen med fingrene. Bank pottekanten til klumpen løsner sig.
4. Fjern gammel jord med en pind eller blyant uden at beskadige rødderne.
5. Anbring planten midt i den ny potte på komposten.
6. Fyld op med frisk kompost. Sørg for at alle rødder dækkes, men pres ikke jorden for hårdt sammen. Stil den skygget og uden vand i 2 dage, det vil fremme rodvæksten.
Hvad gik galt?
1. Lyse blade. For meget sol. Stil den mere skygget. Eller næringsmangel.
2. Brunlige pletter på bladet, begyndende fra spidsen. For koldt.
Stilles lunere. Undgå træk.
3. Sorte bladrande, bladene ruller.
For varmt, find et køligere sted med højere luftfugtighed.
4. Matte, slappe blade. For tørt eller for ringe ventilation.
Se efter om jorden er tør, flyt planten til et bedre ventileret sted.
5. Bladene får gule pletter, især langs ribberne; brune skjoldede insekter på bladenes underside og stilke. Skjoldlus. Fjernes med vatpind dyppet i sprit.