Slægten Phalaenopsis består af epifytter, planter, der lever på andre planter uden at tage næring fra dem. I naturen vokser arterne vildt i fugtige urskove i Sydasien fra Burma til Filippinerne, Ny Guinea og Indonesien. Phalaenopsis har ingen pseudobulber. Bladene er tykkødede. aflange til ovale, og blomsterstanden udvikles fra grunden af bladene på korte eller forgrenede stængler. Blomsternes størrelse varierer fra art til art. Phalaenopsis er med rette en meget populær orkide blandt amatører. Den får meget dekorative blomstergrene, og den blomstrer i 4-5 måneder. Desuden er den forholdsvis let at dyrke. Phalaenopsis inddeles i tre undergrupper: Euphalaenopsis, Stauroglottus og Zebrinae.
Phalaenopsis-hybriden 'Grace Palm'.
Pleje: Da Phalaenopsis ikke besidder pseudobulber, findes alle næringsreserver i bladene. Hvis planten står tørt længe, udvikler den sig dårligt, og bladene bliver slappe. Selvom planten ikke tåler langvarig udtørring, kan den også tage skade af for store vandmængder; jorden skal være fugtig, men ikke våd. Luftfugtigheden skal være høj, 70-80%; det kan gavne at douche med regelmæssige mellemrum. Der tilføres kun næring i sommerhalvåret; næring må aldrig tilføres, når jorden er ved at være tør, da det giver svidninger på planten.
Jorden kan med fordel bestå af en meget grov spagnum. Små planter kan pottes om hele året; men større planter pottes bedst om i august. Temperaturen må normalt ikke komme under 17°C, og den må ikke komme over 35°C. For at fremkalde blomstring er det nødvendigt med en kuldeperiode, i hvilken temperaturen holdes på 12°C i 3 uger. I kuldeperioden holdes Phalaenopsis tørt. Især i november-februar er det vigtigt, at Phalaenopsis står så lyst som muligt; men herefter beskyttes den mod direkte sol.
En af de mange smukke Phalaenopsis-hybrider.
Phalaenopsis schilleriana har meget yndige og sarte blomster fra januar til marts.
Formering:
Phalaenopsis formeres ved frø; men da det er en vanskelig proces at få til at lykkes, udføres frøformering oftest i specialgartnerier.
Arter: Af arter der tilhører gruppen Euphalaenopsis, kan nævnes følgende:
Phalaenopsis amabilis bruges ofte i brudebuketter. Den får i oktobermarts 10-15 cm store, hvide blomster.
Phalaenopsis schilleriana har rosaviolette blomster, der fremkommer i januar-marts.
Phalaenopsis stuartiana har hvide blomster med rødbrune prikker; de fremkommer i december-marts.
Gruppen Stauroglottus omfatter bl.a. følgende arter:
Phalaenopsis mannii har brungule blomster, der udvikles forår og forsommer.
Phalaenopsis rosea blomstrer i augustseptember. Blomsterne er lysrosa; læben er mørkere med rød tegning.
Til gruppen Zebrinae hører bl.a. følgende arter:
Phalaenopsis amboinensis blomstrer på skiftende tidspunkter af året. Blomsterne er rosa med røde striber.
Phalaenopsis lueddemanniana blomstrer i reglen om foråret med lilla, røde, brune og gule blomster.
Phalaenopsis parishii får hvide blomster om sommeren; læben er hvid med brune bånd.
Phalaenopsis sumatrana blomstrer i maj-juni med gule blomster med brune striber.
Phalaenopsis violacea har lilla blomster, der i spidsen bliver næsten hvide. Blomstringstidspunktet er maj-juni.
Hybrider: Der er foretaget en række krydsninger med Phalaenopsis. Blandt de derved fremkomne hybrider kan nævnes 'Henriette Lecoufle', 'Pasadena', 'Palm Beach' og 'Ramona', der alle har hvide blomster; 'Zada' og 'Alice Brown' har rosa blomster, og 'Ruby Lips' har rosastribede blomster. 'Karleen Windy' har hvide blomster med rød læbe, 'Zephyr' har gule blomster, 'Bonnaquit' har cremegule, rødstribede blomster, og 'Lipperose' har rosafarvede blomster.