Planter af philodendron-slægten hører til de taknemmeligste
i stuen. De er mere tolerante overfor mangelfuld pasning end selv gummitræet,
og mere alsidige som dekorative elementer. Der findes masser af varieteter i
kultur. Her i sitet er de delt i to grupper: de klatrende og de ikke klatrende
typer. De sidstnævnte bliver knap så store, men pasningen er den samme.
Philodendron hører til Arum·familien (Araceae). Man kender ca. 120 arter, og en masse hybrider er også på markedet. Det botaniske navn er afledt af græsk phileo = at elske og dendron = træ. De kommer hovedsagelig fra Central·Amerika.
Philodendron bipinnatifidum er en god, lav plante fra Brasilien. Navnet bipinnatifidum er det latinske ord for fjer og refererer til bladrandens op slidsning. Bladene kan blive omkring 60 cm lange og 40 cm brede, men normalt bliver de kun det halve.
Philodendron callinofolium har en langt tættere vækst, med smalle, klart grønne blade på stængler, der ser opsvulmede ud. Philodendron »Black Prince« er endnu en højst charmerende plante, en ny varietet med meget mørkt, tæt løv, som udgør en god kontrast til mere grønne vækster. Philodendron wendlandii hører ikke til de almindelige. Dens enkle lancetformede blade, som kan blive 35 cm lange, vokser nær· mest i en krans ud fra plantens center.
Når man vælger Philodendron, må man se efter, at de har ubeskadigede, friske blade og nyvækst.
Billede øverst: Den almindeligste af de ikke-klatrende Philodendron er P. bipinnatifidum. Den sætter luftrødder, som helst skal puttes ned i potten.
Philodendron »Black Prince har smukke, meget mørke blade.
Philodendron wendlandii.
STØRRELSE: Et velpasset eksemplar kan blive 1 m højt; de storbladede varieteter kan blive lige så brede.
VÆKST: De vokser ret hurtigt i sommerens løb og kan fordoble antallet af blade på et år.
BLOMSTRING: Blomsterne er ikke noget særligt og viser sig kun på gamle planter.
DUFT: Ingen.
LYS: De trives i godt lys (ikke direkte sol), og de klarer sig under relativt mørke forhold.
TEMPERATUR: Ved høj sommer· temperatur må luftfugtigheden øges tilsvarende.
VANDING: Vand regelmæssigt oppefra, et par gange om ugen under væksten; en gang ugentlig eller mindre om vinteren.
GØDNING: Flydende gødning hver 14. dag i vækstsæsonen.
LUFTFUGTIGHED: Holder af en douche med lunkent vand et par gange om ugen.
RENGØRING: Vask bladene med lunkent vand. Bladglans kun hver an· den måned.
STUELUFT: De trives bedst sammen med andre planter, som danner et fugtigt mikroklima. De er tolerante overfor gasos, tobaksrøg og træk.
JORD: Pottejord nr. 2 tilsat spagnum.
OMPOTNING: Der pottes om, når potten er blevet for lille. Større planter skal helst blive i deres ca. store potter og topdresses.
BESKÆRING: Fjern beskadigede eller dårligt udviklede blade.
FORMERING: Formeres fra frø, som høstes i troperne. Så ved 24-25°C. De kan stiklingeformeres, men det er ret vanskeligt. Tidlig sommer er den bedste tid. Bladene skal lige være fuldt udviklede. Stikkes ved ca. 25°C.
LEVETID: 4·5 år. Den eneste ulempe består i, at planterne bliver mindre pæne i stuen efter en tid.
SELSKABSPLANTER: De trives udmærket sammen med andre planter, Fatshedera, Ficus, Dieffenbachia er nogle eksempler.
LET / VANSKELIG: Hele gruppen er let, også for begyndere.
Frøformering
Har man en formeringskasse og kan skaffe frø, kan man så dem.
1. Klargør formeringskassen med drænlag og steril kompost nr. 1.
2. Fordel frøet jævnt og dæk med et tyndt lag kompost. Gennemvand.
3 Læg låg på og fjern det 5 minutter hver dag for at undgå råd. Jorden må ikke blive tør. Stilles ved 25°C.
4. Når frøet er spiret, fjernes låget.
5. Så snart planterne er store nok, luges de svageste fra, så resten står med 2-3 cm mellemrum.
6. Når væksten er godt i gang, pottes de i små potter.
Topdressing
1. Hvis planterne er for store til at potte om, fjernes i stedet det øverste jordlag.
2. Gennemvand og fyld op med kompost nr. 2.
3. Pres komposten fast, og sørg for at alle rødder er dækket.
4 Stil den i skygge og uden vand i et par dage, det vil stimulere rødderne,
Rengøring
Støv bladene af med en blød klud og vask med lunkent vand. Støt bladet med den ene hånd.
Brug bladglans, men kun hver anden måned.
Formering
1. Skud fra bladhjørnerne kan bruges til formering, Stiklingen må have et veludviklet vækstpunkt, et lille blad på vej ud af svøbet. Skær lige under svøbet. Tilbered en potte med lige dele sand og spagnum.
2. Dyp snitfladen i hormonpudder.
3. Lav hul i komposten til stiklingen.
4. Gennemvand og dæk med plasticpose holdt oppe af en bøjle. Fjern posen 5 minutter hver dag. Jorden må ikke tørre ud. Stil den ved ca. 24°C. Når væksten er i gang pottes den normalt.
Opbinding
Bladene kan behøve støtte, hvis de læner sig for langt ud over potteranden.
1. Stik en pind ned i komposten ud for det blad, som skal have støtte.
2. Bind en snor til pinden.
3. Dan en løkke om bladstilken som vist.
4. Knyt den på pindens modsatte side.
Hvad gik galt?
1. Bladene hænger, planten ellers sund. For tør. Lad den suge i en spand vand.
2. Væksten standset, bladene matte. For køligt. Stil den lunere.
3. Nederste blade bliver gule og falder af. Overvanding. Lad jorden tørre, og vand mindre, især om vinteren.
4. Bladene gulner, ingen nyvækst. Udpint jord. Pot om eller giv gødning.
5. Brune eller sorte pletter på blade eller bladrande. Svidning. Sørg for at bladene ikke rører ruden om vinteren, og at der om sommeren ikke står vand på bladene i sol. Undgå elektriske pærer for tæt ved planten.