Logo

Pillefrø

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Det er et stort og tidkrævende arbejde at tynde småplanter ud efter såning af småfrøede arter. Det gælder ikke alene i store gartnerier, men også i privathaver, hvor det ofte er svært at nå udtyndingsarbejdet til rette tid, dvs. før planterne bliver så store, at de planter, der skal vokse videre, bliver forstyrret i væksten. For nogle år til­bage fandt man en løsning på dette problem. Hvert af de små frø omgives med en pillemasse, hvorved frøene bliver større og mere ensartede og nemmere at så ud enkeltvis med ma­skine eller med hånden. Pillemassen er i reglen tilsat plantebeskyttelsesmidler, der forebygger angreb af svampe og eventuelt angreb af gulerods- og løg­fluers larver.

Det bliver stadig almindeligere at an­vende pillefrø p.gr. af de to store fordele: det reducerer udtyndingsar­bejdet og sparer frø; det er dog vigtigt, hvis såningen skal lykkes fuldt ud, at jorden i forvejen er arbejdet godt igennem. Den skal være tilpas løs, porøs og fugtig, så at pillen bliver helt omsluttet af jord.

Følgende køkkenurter og prydplanter kan købes som pillefrø: gulerod, kepa­løg, kinakål, kruspersille, porre, ro­senkål, rødbede, salat og tomat samt prydplanterne blåkvast, fløjlsblomst, frøkenhat, nellike, petunie, sommer­fugleblomst og stedmoderblomst.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (7 stemmer)
Siden er blevet set 1.965 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her