Logo

Åkande - Nuphar luteum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Åkande - Nuphar luteum

Den gule åkande har kopformede blomster, der er hævet lidt over vand­overfladen. Derved kendes de let fra nøkkerosens blomster, som har stråle­formet udbredte kronblade, omtrent som en rose; nøkkerosens blomster svømmer på vandfladen; men de be­tegnes ofte fejlagtigt »åkander«.

Den gule åkande har armtykke rod­stokke på søbunden. De langstilkede blade er normalt flydende med en kredsformet eller oval, ved grunden hjerteformet bladplade. Blomsterne er undersædige og på en stilk hævet 10-15 cm over vandspejlet; blomsten har 5 gule bægerblade og talrige små mørke­gule kronblade. Frugten er forneden kugleformet og foroven forsynet med en ganske kort hals, bestående af grif­len og det skiveformede støvfang; den minder således om en hankeløs kande, hvoraf det danske navn. Det botaniske slægtsnavn Nuphar er en latinisering af det persiske navn på planten, ninufar.

 

Åkande (Nuphar luteum) har gule, kopformede blomster, der på en stilk er hævet over vandet.

 

Vækstkrav: Jordlaget på søbunden skal være omkring 30 cm tykt og kan bestå af lerblandet tørvejord; før jor­den fyldes i søen eller vandbassinet, skal den være godt gennemvædet, så at den ikke flyder ovenpå. Vanddybden skal være mellem 50 cm og 2 m. Åkander blomstrer bedst i fuld sol. Pleje: Åkande formeres let ved deling af gamle rodstokke, som kan plantes i en trækasse eller vidjekurv, der sænkes ned på bunden. Planten kræver ingen særlig pleje; men vokser den for kraf­tigt til, kan det blive nødvendigt at »luge« en del af plantemassen bort, f.eks. med en le og en kraftig rive. Skæres stænglerne af under vandfla­den, har de ikke stor tilbøjelighed til at skyde igen.

 

Anvendelse: Den gule åkande skal have god plads og bør derfor snarere anvendes i større søer og damme end i små havebassiner.

 

Andre arter:

Nuphar advena fra Nord­amerika har indtil 30 cm store flydebla­de og 4 cm store, gule blomster fra juni til august. Hvis planten anbringes på ringe vanddybde (20-30 cm), udvikles en mængde hjerteformede luftblade, som står næsten lodret op af vandet.

 

Nuphar japonica fra Japan har pilfor­mede blade, der bliver tre gange så lange som brede. De små kuglerunde, gule blomster fremkommer i juli. Af denne art findes en sort, 'Rubrotinc­turn", med røde blomster.

 

Nuphar pumila fra Østeuropa og Vest­sibirien har små ovale blade på 5-15 cm's længde. Blomsterne er gyldengule og måler kun 2,5 cm i tværsnit. Denne dværgform er velegnet til små havebas­siner og kan endog dyrkes i små plan­tekummer eller trækar på 50 cm's tvær­snit og 25 cm dybde.

Se også artiklerne Nøkkerose, Søblad og Vand i haven.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (33 stemmer)
Siden er blevet set 4.007 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
294809-06-2010 09:06:00 ost
Fin plante

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her