Aftenstjernen eller natviolen hørte til de typiske planter i de gamle bondehaver, sammen med kejserkrone, bonderose, jakobsstige og akeleje. Begge de danske navne hentyder til, at blomsten gør sig særlig bemærket om aftenen og om natten. Så udsender blomsten en sød, næsten bedøvende duft. Det latinske Hesperis kommer fra det græske hesperos = aften, som også var navnet på aftenstjernen Venus. Fra de gamle haver har aftenstjernen forvildet sig og findes nu hist og her i skove og krat. Det er en 30-80 cm høj plante med ægformede, tandede, ru blade. Blomsterne er store og enten hvide eller violette. De blomstrer i maj og juni.
Dyrkning: Aftenstjerne kan sås på voksestedet om foråret eller formeres ved deling enten forår eller efterår. De enkeltblomstrende breder sig let ved selvsåning. De trives bedst på en næringsrig, kalkholdig havejord i sol eller halvskygge. De bryder sig ikke om for megen fugtighed i jorden i vinterhalvåret.
Anvendelse: Aftenstjerne kan indgå i et blandet blomsterbed, en blomstereng eller plantes i rækker i snithaven. Den er nemlig en udmærket snitblomst. Dens honning trækker mange bier til sig, hvorfor den også er velegnet som biplante.
Sorter: 'Alba Plena' har fyldte, hvide blomster. 'Purpurea Plena' har fyldte, violette blomster.
I blomsterengen trækker aftenstjernens hvide og violette blomster mange bier til sig.
--