Bægerklokke er en forholdsvis ukendt, blomstrende staude, som absolut fortjener en større udbredelse, end den nu har. Den er nemlig en meget yndefuld plante i haven, og de fleste arter er tillige gode som snitblomster. De minder en del om vore klokkeblomster og hører da også til samme familie, men blomstrer senere på året. Man kender omkring 50 arter, men de fleste af dem ligner hinanden ret meget. De findes alle i østeuropæiske og asiatiske bjergområder, således gennem hele Sibirien. De har tykke, kødede rødder, bliver 40-120 cm høje og har hængende, klokkeformede blomster, der sidder i smukke klaser. De fleste er blå eller rødlige.
Bægerklokke (Adenophora) har smukke blå eller rødlige blomster. Den trives bedst på næringsrig jord i fuld sol.
Vækstkrav: De fleste arter af bægerklokke kræver en noget kalkholdig og ikke for fugtig, humusrig jord og en vokseplads med megen sol. Arterne Adenophora bulleyana og Adenophora liliifolia adskiller sig dog fra de øvrige, idet de foretrækker en noget fugtig, humusrig jord og let skygge. Bægerklokke blomstrer i juli-august og formeres ved frø.
Arter:
Adenophora bulleyana findes især langs flodbredder i Centralkina. Den har lancetformede grønne blade, der er behårede på begge sider. Blomsterne er lyseblå med en stærkt fremtrædende griffel. De sidder i klaser på en blomsterstængel, der kan blive op til 1 m høj.
Adenophora liliifolia stammer fra østeuropa og Himalaya. Den bliver kun omkring 40 cm høj, men er meget rigtblomstrende. Blomsterne er violetblå og duftende.
Adenophora omata kommer fra det centrale Kina. Den kan blive 120 cm høj, har omvendt ægformede blade og mørkeblå blomster.
Adenophora potaninii stammer fra Turkestan. Den har blålilla blomster, som sidder i åbne klaser. Højden er 50-150 cm.