Lægebaldrian (Valeriana officinalis) er en 50-100 cm høj flerårig plante med en stærkt forgrenet rodstok. Bladene er fjersnitdelte. Blomsterne kommer i juni-juli og er blegrøde eller hvide.
Lægebaldrian vokser vildt her i landet ved bække og på fugtige arealer.
I middelalderen blev den dyrket ved klostrene. Munkene brugte et udtræk af de tørrede rødder som et heksefordrivende middel, og senere er udtrækket brugt til en nerveberoligende drik og som et let sovemiddel. Lægebaldrian er ikke værd at plante i staudebedet, men har man et fugtigt område, kan den bruges der.
Stenbaldrian (Valeriana saxatilis) blomstrer utrætteligt det meste af sommeren i stenbedet med røde blomster fra juni til august. Den bliver 20-25 cm høj.
Bjergbaldrian (Valeriana montana) fra Alperne bliver ca. 20 cm høj. Den får rosenrøde blomster i maj-juni.
Dværgbaldrian (Valeriana supina) er noget mindre end de to foregående, 15-20 cm høj med lyserøde eller hvidlige blomster i juni.
Disse tre lave arter er alle anvendelige i stenpartier med en noget mager og kalkholdig jord. Baldrian kan formeres ved frø, men ønsker man store planter hurtigt, er deling at foretrække.
Sporebaldrian (Centranthus ruber) er en smuk staude, nær i slægt med de ovennævnte baldrian.
--