Bellis perennis, der måske er lige så kendt under navnet »tusindfryd«, bliver sjældent mere end 15 cm høj.
Det er ikke udelukket, at navnet bellis er afledt af det latinske bellus, der betyder smuk.
Den har en roset af omvendt ægformede grundblade, i hvis midte de ugrenede, svagt behårede blomsterstængler kommer frem. De bærer hver en enkelt kurvblomst, der har en krans af hvide, tungeformede randkroner omkring de gule, rørformede skiveblomster.
Bellis begynder at blomstre, så snart der kommer lidt varme i luften, hos os gerne i marts og den fortsætter, lige til efteråret forsvinder ind i vinteren. Som artsnavnet perennis (vedvarende, flerårig) angiver, vil den i reglen overvintre.
I græsplæner kan bellis være et plagsomt ukrudt, fordi dens bladroset lægger sig så fladt mod jorden, at den let undgår plæneklipperen. Den kan holdes nede ved bortlugning. Ikke sjældent findes den også ude i naturen på marker og grøftekanter.
Hvide bellis - et dejligt syn i en græsplæne eller en blomstereng.
Af den almindelige småblomstrede bellis er der i tidens løb tiltrukket mange
havesorter med større blomster og i mange forskellige farver. Nogle har en god balance mellem skive- og randkroner; andre er dobbelte eller fyldte og har næsten udelukkende randkroner , mens de mangler de tilsvarende skivekroner. Blomsterne på disse sorter bliver ofte mellem 3 og 7 cm i diameter, men de er til gengæld ikke så vinterfaste som de småblomstrede, og de bør absolut tildækkes med fx grangrene om vinteren.
De er i øvrigt også tilbøjelige til at gå tilbage i væksten, hvis de står i flere år på samme sted, og selvom de egentlig er flerårige, kan det derfor anbefales at behandle dem som to-årige planter, hvad der er overkommeligt, da de let opformeres ved frø. Man sår dem i juli og udplanter dem på blivestedet om efteråret. En af ulemperne ved bellis er endda, at de alt for let sår sig selv og derfor tit dukker op på steder, hvor de er uønskede. Bellis kan også formeres ved deling.
Vækstkrav: Bellis kan vokse i næsten enhver slags jord, men udvikler sig bedst, hvor jorden er næringsrig og ikke for tør. Den egner sig godt sammen med kraftige løgplanter som tulipaner og narcisser, til indfatning og i stenbedet.
De fyldte bellis-sorter er knap så hårdføre som den almindelige bellis eller tusindfryd.
Andre arter: Bellis rotundifolia, den rundbladede tusindfryd, stammer fra Nordafrika. Arten har langstilkede, hvide blomster, mens blomsterne hos varieteten 'Coerulescens' er lyseblå eller lyslilla.
Vækstkrav: Den rundbladede bellis skal have et solrigt voksested og en porøs, sandmuldet jord. Den er anvendelig som stenbedsplante, men kan kun anbefales til plantesamlere og bør absolut vinterdækkes.