Farven på denne tulipan er helt unik, og når blomsten åbner sig, åbenbares en lysere inderside, der står i diskret kontrast til den mørke yderside. Når dertil kommer den udtalte frynse kant, har man en blomst ud over det sædvanlige. Find et sted til den, hvor du kan glæde dig over blomsterne næsten i øjenhøjde, eller klip et par stykker og tag dem ind i huset. Frynsede tulipaner blev først anerkendt som en særskilt gruppe i 1981 og havde indtil da tilhørt gruppen af sene, enkle tulipaner. Blue Heron stammer fra Segers Bros., der specialiserede sig i at avle frynsede tulipaner.
--