'Queen Elizabeth' er en værdifuld buketrose med meget kraftig vækst.
Buketroser er oftest kraftigtvoksende haveroser med mange blomster, samlet i en tæt klase eller blomsterstand. Da de forskellige rosenarter og rosensorter let krydses indbyrdes, findes der en stor variation inden for denne og andre rosengrupper. Oprindelsen til buketroserne må man søge i Japan. Her fandt den svenske botaniker Thunberg i begyndelsen af det 19. årh. en vildrose med lange, overhængende grene og en utrolig blomsterrigdom. Han kaldte den for Rosa multiflora, det vil sige den mangeblomstrede rose. Han indførte den til Europa, og 50 år senere blev samme rosenart på ny introduceret i Europa af den tyske læge og botaniker Siebold under det græske navn Rosa polyantha, der også betyder den mangeblomstrede rose. Senere har andre botanikere bragt orden i navneforvirringen, og planten hedder nu Rosa multiflora. Den kan købes i planteskolerne og anvendes dels som vildrose i busketter, i fuglekrat og til dækning af skråninger, dels som grundstamme til okulering af de fleste sorter af buketroser. Planteforædlerne anvendte den mangeblomstrede rose til krydsning med bengalrosen (Rosa chinensis) og terosen (Rosa odorata). Resultatet blev de første polyantha-roser, som havde stærkere farver, større blomsterrigdom og længere blomstring end de hidtil kendte haveroser. Blot forsvandt rosenduften under det komplicerede krydsningsarbejde. Eksempler på disse roser er sorter som 'Dick Koster', 'Morsdagsrose' og 'Orleansrose'. Ved krydsning med de storblomstrede tehybrider opstod en ny type buketroser, de såkaldte polyantha-hybrider, i daglig tale kaldt poulsenroser efter det danske rosendynasti med Dines Poulsen, Svend Poulsen og Niels Poulsen. Deres forædlingsarbejde er verdenskendt, og »poulsenroser« finder man nu overalt i verden. Den gamle 'Rødhætte' fra 1912 dyrkes stadig, men har fået efterfølgere med endnu større sygdomsresistens, hårdførhed og blomsterevne. 'Kirsten Poulsen', 'Karen Poulsen', 'Poulsens Grupperose' og 'Pernille Poulsen' kan anbefales.
Fra udenlandske rosenforædlere har vi sorter som 'Europeana', 'Frensham', 'Schneewltrchen' og 'Schweizer Gruss'. Ved yderligere indkrydsning af »tehybridhlod« i buket roserne opstod en ny gruppe, som man kalder for florwunda-roserne. Ordet floribunda betyder rigtblomstrende. Flere sorter af disse har næsten lige så store blomster som tehybriderne, og de kaldes for floribunda-grandifloraroser. Af denne gruppe dyrker man bl.a, 'Marchenland' , 'Lilli Marleen' og 'Queen Elizabeth'.
Dyrkning: Buketroser dyrkes som de øvnge have roser. Alle de gængse sorter er fuldstændig hårdføre i Danmark, og de behøver derfor ingen vinterdækning. Beskæringen skal foretages i begyndelsen af april (når forsytiabusken blomstrer), og den skal være meget moderat. Hvis man skærer planterne for kraftigt ned, vil de reagere med senere blomstring, kraftige sommerskud og stor løvmasse. Buketroser er huske ligesom havens øvrige prydhuske, og beskæring skal derfor kun ske for at regulere væksten, blomstringstiden og måske blomsterstørrelsen.
Hovedreglen for beskæring af buketroserne er: bortskæring af tynde, svage og døde skud, forsigtig nedskæring af sidste års blomsterskud og bortskæring af de ældste skud i plantens midte, så der kommer lys og luft ind i planten og således, at planten langsomt forynges. Ingen skud behøver at være mere end 4-5 år gamle. De fleste nye buketroser er selvrensende. Det vil sige, at de visne blomsterblade falder til jorden af sig selv, så man kan undgå de daglige afpudsninger i blomstringstiden.
Buketrosen 'Europeana' har skinnende karminrøde blomster.
Folie d'Espagne' er en kraftig. sund og rigtblomstrende buketrose.
Anvendelse: Buketroserne virker især ved deres blomsterrigdom og farvepragt. Et bed med buketroser har den længste blomstring af alle havens blomsterplanter. og da det samtidig kræver et minimum af vedligeholdelse, er et rosenbed næsten det ideelle blomsterbed, både i den lille og den store have.
Buketroser egner sig godt til plantning sammen med prydgræsser, buskpotentil og lave stauder.
Buketrosen 'Schneewittchen' er lige velegnet i rosenbedet, i et blandet blomsterbed og som lav, blomstrende hæk.
Buketroser plantet som skel mellem to flisearealer, med mellemplantning af den gule kleopatras nål, liljer og lave stauder.
Se: Planteskemaer - Buketroser
Buketroserne kan anvendes samlet i store bede, en sort eller flere til mange sorter sammen. Ønsker man mange sorter, må man før plantningen sætte sig ind i de enkelte sorters højdeforhold og farvevirkning, Mange røde nuancer står dårligt sammen, men de kan adskilles ved at plante neutralt farvede, dvs, hvide eller gule roser, ind mellem de kraftigt røde sorter. Buketroserne kan også anvendes solitært på græsplænen eller på haveterrassen, En solitærrose skal dog passes med større omhu end planterne i rosenbedet. Den fordrer hyppigere afpudsning, mere vand og mere næring for at kunne se ud til sin fordel fra alle sider. Endelig kan buketroserne blandes med andre af havens planter, De kan indgå enkeltvis eller i grupper i staudebedet, de kan anvendes som prydbuske i havens busket, og de kan anvendes som uklippede hække eller havehegn mellem to havedele eller som lav hæk i forhaven ud mod vejen, Til dette formål er sorter som 'Poulsens Grupperose' , 'China Town', 'Schneewittchen' og 'Tivoli' særlig velegnede,
Naboplanter: Hvis man blander buketroser mellem stauder, bør man foretrække stauder med blå, violette eller hvide blomster, f.eks, bakkestjerne, ballonklokke, brudeslør, høstanemone, mandstro, ridderspore, salvie og hornviol. I bunden af et bed med buketroser kan man anvende følgende bunddækkeplanter: guldnælde, lammeøre, nellike og vintergrøn.
Afskæring: Buketroserne er gode og holdbare snitblomster. Blomsterstanden bør skæres, når den første blomst i klasen er lige ved at udfolde sig, Det bedste tidspunkt for afskæringen er tidligt om morgenen, mens natteduggen endnu dækker blade og knopper. Rosernes holdbarhed forøges, hvis stilkens nederste del knuses med en hammer under vand, så der ikke slipper luft op i stilken fra snitfladen, Sorter med særlig lange og stive stilke er især gode til snit, f.eks, 'Buisman's Triumph', 'Frensham', 'Pernille Poulsen', 'Queen Elizabeth' og 'Schneewittchen'.
Værdital: På Statens forsøgsstation i Hornum i Nordjylland har man i en årrække foretaget dyrkningsforsøg med haveroser. Der er sket en bedømmelse af de enkelte sorters positive og negative egenskaber såsom hårdførhed, vækstform, løvmasse, blomsterrigdom, blomstringens længde og blomsternes placering, duft og udseende efter afblomstring og endelig evnen til at modstå sygdomme,
For alle disse egenskaber har man givet karakterer, som samles i et såkaldt værdital, der kan benyttes som en rettesnor, når man vil købe og plante roser. Det højeste værdital er 200, det laveste 0. Sorter med værdital under 100 har kun ringe dyrkningsværdi. Til vejledning er disse værdi tal anført i skemaet over et udvalg af gode sorter af buketroser - Se: Planteskemaer - Buketroser.
Sygdomme og skadedyr: Meldug bekæmpes ved sprøjtning med Amiral, stråleplet med Captan og rosenrust med Zineb, Samtlige skadedyr kan bekæmpes med pyrethrum, mens man bør undgå kraftigere giftstoffer, Den bedste sundhedspleje er i øvrigt at holde rosenplanterne i stadig og kraftig vækst med rigelig vanding og gødning samt korrekt beskæring.