Slægtsnavnet Hyoscyamus stammer fra Grækenland og betyder svinebønne. Navnet hentyder til frøene, der er giftige både for svin og andre dyr. Planten er vildtvoksende i Sydeuropa og har været kendt i Danmark siden middelalderen, ja, måske endnu længere. Man ved, at munkene dyrkede den i de middelalderlige klosterhaver og anvendte udtræk af den som et smertestillende og bedøvende middel. Den enårige type spirer og blomstrer samme år. Planten er ikke forgrenet, den bliver ca. 60 cm høj og er ret spinkel.
Den toårige danner det første år en kraftig bladroset. Det følgende år skyder den bladbærende og forgrenede blomsterstand i vejret, og planten bliver 80-150 cm høj. Den er klæbrig af kirtelhår. Blomsterne, der er samlet i svikler, er smudsiggule med violette årer. Efter blomstringen vokser bægeret ud og omslutter frugten, der er en buddike, dvs. en frøkapsel, der åbner sig ved låg.
Bulmeurt (Hyoscyarnus niger) er enten en- eller toårig. Planten er giftig og har tidligere været anvendt bl. a. som bedøvelsesmiddel.
Vækstkrav: Frøet kan bevare spireevnen i adskillige hundrede år nede i jorden. Kommer sådant gammelt frø op i nærheden af jordoverfladen, vil det spire. Nyhøstet frø af den enårige spirer villigt, medens det er svært at få nyhøstet frø af den toårige til at spire. Planten vokser kun sjældent på steder, hvor den skal tage konkurrencen op med andre planter. Den ses derimod ofte på gamle voldsteder, hvor græstørven er fjernet. Her spirer de frø, der har ligget i lang tid i jorden, og de store dekorative planter dominerer de følgende år, hvorefter de igen forsvinder.
Anvendelse: Plantens saft har været brugt af de hedenske gallere som pilegift.
Tips: Undgå giftplanter i haver, hvor der færdes børn. De værste er taks,
pebertræ, pigæble og bulmeurt.
Mange bælgfrugter er også giftige. Undgå gyvel og guldregn i haver med børn!