Logo

Draba - Draba

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Draba - Draba

Draba-slægten omfatter flere hundre­de arter, der alle danner små rosetter eller puder og har gule eller hvide blomster. De fleste findes i Alperne, Appenninerne, Pyrenæerne, Kauka­sus, Lilleasien og de nordiske fjelde; mer fra Alperne og fra Pyrenæerne. almindelighed som haveplanter, selv om de kan have interesse for samlere af alpine planter.

 

Draba-planterne er helt dækket af gule blomster i april-maj.

 

Arter: Draba aizoides eller stivbladet draba, som den kaldes på dansk, stam­mer fra Alperne og fra Pyrenæerne. Blomstringen finder sted om foråret; blomsterne er guldgule og sidder i små klaser for enden af de 10 cm høje, bladløse stængler.  Bladene sidder i tætte, stive rosetter. De er smalle og spidse og beklædt med hvide børstehår i randen. Frugten er en kort, sammen­trykt skulpe.

Draba aizoides kræver først og fremmest en noget kalkholdig og meget  veldrænet jord, gerne sandet eller stenet; planten er velegnet til stenbedet eller endog til en spalte i en mur, men den foretrækker altid fuld sol.

Formeringen kan ske ved deling eller ved udsåning af frø, men det skal helst ske i koldhus, da småplanterne ellers let får det for vådt.

Draba bryoides er en lille kuppelformet pudeplante fra Kaukasus. Den har små, klartgule blomster på 5-10 cm høje stængler i april-maj og smalle, grønne blade i tætte rosetter. Den kan anvendes som den foregående i vel­drænet jord som stenbedsplante eller i en mursprække; den foretrækker fuld sol og tåler ikke for megen regn om vinteren. Varieteten Draba bryoides var. imbricata er lidt mindre, men lige så velegnet til havebrug.

Draba mollissima stammer også fra Kaukasus. Den har små, tætte roset­ter, der virker hvidfiltede p.gr. af de mange gråhvide børstehår. Blomsterne er gule og sidder i små klaser for enden af de 5-10 cm høje, tynde stængler. Tåler ikke vand ovenfra i rosetterne om vinteren, men kan blive meget smuk i koldhus.

Draba sibirica stammer fra Kaukasus og Sibirien. Den kan i reglen klare sig på friland, hvor den med sine lange, krybende bladstængler er velegnet som bunddække for små løgplanter. Den har små guldgule blomster på 10 cm høje stængler i april-maj og foretræk­ker let, veldrænet jord i fuld sol.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.191 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her