Denne rose har ret mange, store, 7-10 cm, perfekte og tætfyldte blomster. De er smukt nuancerede i karminrøde og purpurrøde farver.
Stærkt duftende og sommerblomstrende. Danner en smuk og velforgrenet, opret busk med ret kraftige grene og sundt løv.
Ca. 135 cm høj og 100 cm bred.
Bør plantes på et solrigt sted. En meget robust rose. 'Duc de Guiche' er forædlet i Frankrig af Prevost i 1829.
Gallica-roser er mindre, spinkle, men særdeles hårdføre buske med mange og små torne. Blomsterne har som regel kraftige farver og remonterer ikke. Sommerblomstrende.
--