Engelsød er en gammel lægeplante; rodstokken indeholder mange nyttige stoffer. Navnet Polypodium er dannet af de to græske ord polys, der betyder mange, og podion, der betyder fod. Dette navn har planten fået p.gr. af sin krybende, brunskællede rodstok, der ofte har utrolig mange forgreninger. Navnet engelsød har den fået, fordi dens rodstok smager meget sødt. Den blev tidligere anvendt som lægemiddel. Engelsød er en smuk stedsegrøn bregne og den eneste art i slægten Polypodium, der er hårdfør nok til at overvintre hos os. Den har oprette bladstængler og bliver indtil 40 cm høj. Bladene er svagt takkede afsnit. De er glatte, lidt læderagtige og forsynet med karstrenge, hvorfor planten henregnes til karsporeplanterne. Når man finder engelsød i fri natur, er det i reglen i skovkanter, på bakkeskråninger eller i stengærder; men den kan også vokse som epifyt på mosdækkede træstammer eller stubbe, især i løvskove. Epifyt er en fællesbetegnelse for planter, der kan leve på andre planter uden direkte at hente næring fra dem, sådan som snylteplanterne gør. Engelsød er skyggetålende, kalkskyende og foretrækker en humusrig surbund. Den trives særdeles godt i en sprække mellem stenene i et stenparti, eller måske kan man få den til at vokse på en gammel træstub, hvor der er tilpas fugtigt, ligesom den er velegnet som bunddække i skovbund. Uanset hvor man planter den, må man dog være indstillet på, at den vokser meget langsomt.
Formering: Engelsød formerer sig ved sporer, som dannes i sporehusene, der er samlet i to rækker brune, runde sporehushobe på undersiden af bladene. Det er muligt at opformere engelsød ved hjælp af sporerne, men småplanterne vokser uhyre langsomt, og metoden kan kun anbefales til særlig interesserede amatører. Deling af de større planters rodstok er til gengæld en meget nem, sikker og hurtig formeringsmetode.
Varieteter: Der findes flere varieteter af arten Polypodium vulgare. I Middelhavsområdet forekommer således Polypodium vulgare var. serratum med meget takkede bladafsnit. Den er stedsegrøn, men visner ofte ned i den tørre tid om sommeren.
Engelsød er en bregne. Man ser tydeligt karstrengene og de to rækker sporehushobe på hvert bladafsnit.