Logo

Forglemmigej - Myo'sotis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Forglemmigej - Myo'sotis

Slægtsnavnet Myosotisbetyder museø­re og kommer af de græske ord mys (mus) og otos (øre). Navnet hentyder til bladenes form og behåring. Forglemmigej er en-, to- til flerårige, spinkle urter med bløde hår, lancetfor­mede blade og blomster i endestillede, aks- eller klaselignende svikler. Blom­sterne er i reglen blå, oftest fladkrave­de og med gule svælgskæl. Frugterne er blanke og glatte.

 

Forglemmigej (Myosotis) har himmelblå blomster hele sommeren. Der findes både enårige, toårige og flerårige forglemmigej’er.

 

Eng-forglemmigej (Myosotis palustris) har store, smukke lysblå blomster.

 

Vækstkrav: Kulturformerne af for­glemmigej trives i næringsrig, ikke for tung jord, gerne på et sted med halv­skygge. Så snart blomstringen indtræf­fer, vandes rigeligt. Planterne er hård­føre, men beskadiges let ved barfrost og bør derfor dækkes med granris. Formering: Ved enårig kultur sås frøe­ne i hus i februar-marts, prikles og udplantes i slutningen af maj. De toåri­ge former sås i juli i hus eller på friland; de omprikles og udplantes i september-oktober. De flerårige kan formeres ved stiklinger om foråret, taget af planter, der har overvintret i koldhus. Endelig kan staude-forglem­migej formeres ved deling efter af­blomstringen.

 

Anvendelse: De en- og toårige kan anvendes som bundplanter i blomster­bede sammen med tulipaner og andre forårsløg, som kantplanter eller i altan­kasser og plantekummer , staude-for­glemmigej i sumpbedet, ved havebassi­net eller i blomsterengen.

 

Arter: Almindelig forglemmigej (Myo­sotis hybrida) er opstået ved krydsning af forskellige arter. En lang række sorter er i kultur. De er ikke hårdføre og sås derfor i juli i hus, hvor de overvintrer og udplantes omkring 1. juni. De kan også anvendes som potte­planter i stue eller på altan. Gode sorter er 'Annemarie Fischer' , 'Marga Sacher' og 'Ruth Fischer'.

Alpeforglemmigej (Myosotis alpestris) er kun og har duftende, mørke­blå blomster med gult øje. Den er flerårig og anvendes i stenbedet.

Acorisk forglemmigej (Myosotis azori­ca) er en flerårig, ikke-hårdfør plante, der især anvendes til potte kultur med udsæd indendørs i juli eller i februar. Bedst som stueplante, altanplante eller i enårige bede.

Bakkeforglemmigej (Myosotis hispida) er en vildtvoksende enårig, ofte over­vintrende art. Den findes på græsklæd­te, tørre overdrev og bakker. Engforglemmigej (Myosotis palustris) er en vildtvoksende flerårig plante med udløbere. Blomsterknopperne er rosa, de udsprungne blomster himmelblå med hvidt øje. Den blomstrer fra maj til august og kan anvendes i havens sumpbed.

Skovforglemmigej (Myosotis sylvatica) er en flerårig vildtvoksende art, af hvilken en række sorter dyrkes i haver som toårige: 'Blå Kurv', mørkeblå, ; 'Luzi', mørkeblå, ; 'Ultra­marine', mørkeblå, . Sumpforglemmigej (Myosotis cespito­sa) er en flerårig sumpplante, som ikke er helt hårdfør her i landet. Dyrkes ofte i drivhus med blomstring i vinterti­den; velegnet til afskæring.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,5 (26 stemmer)
Siden er blevet set 11.068 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
118511-06-2013 23:21:35 Mette Jacobsen
Vil Forglemmigej genblomstre i sommer, hvis jeg klipper den tilbage.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her