Familie:
Plantetype: .
Voksested: .
Højde: 20-50 cm.
Blomstring: Maj-juli.
Formering: Deling, udløbere.
Guldnælde har en forbløffende lighed med døvnælde, og derfor finder man den både i havebrugslitteraturen og i plantekatalogerne opført som Lamium galeobdolon. Men botanikerne har fundet ud af, at guldnælde bør anbringes i sin egen slægt, Lamiastrum, der kun omfatter denne ene art. Navnet galeobdolon er græsk og betyder ordret oversat »væselstank«. Dette ikke særlig smigrende navn hentyder til, at bladene afgiver en meget ubehagelig lugt, når man gnider dem mellem fingrene.
Guldnælde (Lamiasrrum galeobdolon) har smukke, gule læbeblomster.
Guldnælde er en lav plante med rodslående udløbere til alle sider. Den bliver ca. 20 cm høj; de oprette blomsterstængler når dog en højde på 50 cm. Guldnælde er i stand til at »klatre« op ad de stammer eller andre forhindringer, som den træffer på sin vej, og minder i sin fremtrængen på mange måder om skovbundens krybende vedbend. Bladene ligner fuldstændig døvnældens blade. Blomsterne er smukke gule læbeblomster, der sidder samlet i kranse op ad blomsterstænglen.
Guldnælde (Lamiastrum galeobdolon) dækker jorden på en sommer, blot man planter 3-4 planter på en kvadratmeter.
Vækstkrav: Guldnælde trives bedst i skovmuld og bliver særlig frodig i halvskygge eller skygge. Den kan godt vokse i fuld sol, men så bliver bladene mindre, og vækst kraften er ikke så voldsom.
Pleje: Guldnælde formeres let ved deling eller ved udplantning af udløberne, der slår rod på samme måde som udløberne hos jordbær. Da den breder sig meget hurtigt, behøver man kun at plante 3-4 planter pr. m², der i løbet af en vækstsæson helt dækkes. Guldnælde sejrer let over ukrudtet på jordstykket; der er ingen problemer med lugning af et areal med guldnælde som bundplante. Hvis guldnælden klatrer op i stauder eller buske, kan dens udløbere let fjernes ved afskæring eller afrivning, og vil man en gang imellem begrænse guldnælderne eller forynge dem, kan de klippes tilbage med en hækkesaks eller en rotorgræsklipper.
Anvendelse: Til en grovere skovbund i haven eller parken er guldnælde den ideelle bundplante; den klarer sig selv uden nogen form for pasning. Dens eneste uheldige egenskab er nok dens helt usandsynlige livskraft, som man dog nemt kan tøjle ved kraftig bortlugning. I finere haveanlæg skal man være lidt forsigtig med guldnælde. Den kan således ikke anbefales som bundplante i et rosenbed, hvor den kvæler de lave roser; ej heller i et finere staudebed hører den hjemme. Om vinteren bevarer bladene deres grønne farve længe.
Sorter: Arten har rent grønne blade, men i haver anvender man ofte sorten Lamiastrum galeobdolon 'Variegatum', som har sølvhvide striber på det grønne løv.