Guldvalmue er flerårig i sit hjemland California, men dyrkes som enårig sommerplante. Den kom først til Europa i begyndelsen af det 19. årh., men dyrkes nu i de fleste privathaver. Planten hører til valmuefamilien, hvis planter er karakteriseret ved at have mælkesaft; hos guldvalmue er saften klar. Planten bliver 30-40 cm høj med blågrønne, flere gange snitdelte blade. Bægerbladene er vokset sammen til et kræmmerhusformet hylster, der falder af, når de fire store kronblade folder sig ud. Hos selve arten er farven orangegul, og den samme farve går igen i de mange støvdragere og det 4-6-delte støvfang. Blomsterne lukker sig hen på eftermiddagen, heraf det folkelige navn klokken-fire-blomst. Frugten er en lang, skulpelignende kapsel.
Vækstkrav: Planten vokser bedst i en let, mager jord i fuld sol og læ.
Pleje: Frøet sås i april-maj på blivestedet. De ganske små planter tyndes ud til 15-25 cm's afstand. De kan brede sig vel selvsåning.
Guldvalmue (Eschscholtzia californica) kaldes undertiden for klokken-fire-blomst, idet blomsten lukker sig hen på eftermiddagen.
Anvendelse: Det blågrønne løv og de smukt farvede blomster er meget dekorative, f.eks. i en stor gruppe eller mellem lave buske. Guldvalmue er også anvendelig i bede mellem andre sommerblomster og som snitblomst,
hvis den afskæres i knop; de fuldt udsprungne blomster taber hurtigt kronbladene. I en enårig blomstereng er guldvalmue næsten uundværlig.
Sorter: Der findes en lang række sorter af guldvalmue med hvidlige, rent gule, rosa eller karminrøde blomster. Gode sorter er 'Karminkonig' (karminrøde
blomster), 'Mandarin' (mørkorange ), 'Red Chief' (skarlagen). Frøet sælges ofte i blandede farver, af hvilke blandingen 'Mission Bell' kan anbefales.