Kobjælde - Pulsatilla

Pulsatilla er afledt af latin pulsare = bevæge sig, uden at kobjælde dog tilsyneladende bevæger sig stort mere end andre planter. Adskillige arter forekommer vildtvoksende i Europa, og i Danmark har vi tre: nikkende kobjælde (Pulsatilla pratensis), opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris) og den sjældne vårkobjælde (Pulsatilla verna­lis), der alle vokser på sandede marker og bakker. Kobjælde har en kraftig pælerod og nikkende eller oprette, klokkeformede blomster. Hele planten - også blomsten - er gerne tæt besat med fine silkehår, og efter afblomstrin­gen har den lange, sølvgrå »frøhaler« på nødderne. Bladene er fjersnitdelte, og på stilken under blomsten sidder der en krans af stærkt fligede højblade.

Vækstkrav: De fleste arter foretrækker en let, veldrænet jord og fuld sol, hvorfor de egner sig godt på et syd­skrånende stenbed; men der er allige­vel nogen forskel på de enkelte arter.

En hvid form af opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris).

Arter:

Pulsatilla albana stammer fra Kaukasus og Iran; den bliver 10-15 cm høj og har grågrønt behårede blade og små behårede, lyslilla, rødlige eller rødbrune blomster i maj. Den er ikke alt for vanskelig i kultur, men fore­trækker let skygge.

Pulsatilla alpina findes i Alperne, Kaukasus og Rocky Mountains. Den bliver 25-30 cm høj og har hvide blomster, der på ydersiden er rødligt anløbne. Den vokser kun på kalkhol­dig jord, mens sorten 'Sulphurea', der har svovlgule blomster i juli, kun vok­ser på surbund. Ingen af dem er særlig nemme i kultur.

Pulsatilla montana stammer fra Alper­ne. Den bliver 15-25 cm høj og har smukt dybviolette, udvendig stærkt be­hårede blomster, der først er noget nikkende, senere stjerneformet ud­bredte. Den blomstrer i april-maj.

Pulsatilla patens stammer fra Østeuro­pa, Sibirien og Turkestan, hvor den findes på tørre, solbagte stepper. Den kaldes også finger-kobjælde, fordi grundbladene, der fremkommer efter afblomstringen, er hånddelte og min­der om fingre. Blomsterne er blåviolet­te, oprette og fremkommer i marts-­april.

Pulsatilla pratensis, nikkende kobjæl­de, bliver 20-30 cm høj og har en stor, enlig, mørkviolet, sjældent lyserød, nikkende blomst, der udvendig er stærkt behåret. Den fremkommer i april-maj; efter afblomstringen ret­ter blomsterstilken sig og står opret med sine paryklignende »frøhaler«.  Den kræver sandet, veldrænet jord i fuld sol.

Pulsatilla vernalis, vår-kobjælde, fin­des i Alperne, Pyrenæerne og de nor­diske bjergegne. Den bliver 10-15 cm høj og har store, oprette blomster, der indvendig er cremehvide, udvendig violette eller rødbrune og besat med silkehår. Den blomstrer i april-maj og foretrækker tør, veldrænet surbund.

Pulsatilla vulgaris, opret kobjælde, er en europæisk plante, der findes på tørre, kalkholdige marker og bakker i fuld sol. Den bliver 15-30 cm høj og har violette, oprette blomster, som fremkommer i april-maj, mens grund­bladene først viser sig efter blomstrin­gen.

Sorten 'Grandis' har særlig store blomster, mens 'Mrs. van der Elst' har laksrosa og 'Rubra' mørkerøde blom­ster.

Opret kobjælde (Pulsatilla vulgaris) trives bedst på sandjord og blomstrer fra midt i april.

Nikkende kobjælde (Pulsarilla pratensis). Man ser, at hele planten er tæt besat med fine silkehår.