Kurvblomstfamilien
Giftighed: Ved overforbrug ret betydelig.
Forekomst: Europa, Asien; i Danmark oprindelig indført som lægeplante, nu vildtvoksende mange steder.
Udseende: 1 m høj, håret, sølvgrå staude med gullige blomster i forgrenede toppe i juli.
Giftige dele: Blade og grenspidser indeholder thujon samt en del formentlig ugiftige bitterstoffer.
Andet: Malurt er en tidligere meget anvendt lægeplante og bruges stadig som smagstilsætning til bl.a. snaps og andre alkoholiske drikke. Der er grund til at advare mod for store doser og for langvarig brug; thujon kan fremkalde hjerneskader af alvorlig karakter.