Marietidsel har hvidbrogede blade. Planten er hjemmehørende i Middelhavslandene og i Nærøsten. Den træffes nu og da forvildet i Danmark, hvortil den blev indført af munkene i middelalderen. De anvendte den som lægeurt, bl.a. mod lunge-, milt-, leverog nyresygdomme. Planten er en- til toårig og bliver 35-70 cm høj. Bladene er store, skinnende mørkegrønne med hvidlige nerver og pletter og tornettandet rand. Svøbbladene, der omgiver kurvblomsterne, løber ud i en lang udstående torn. Blomsterne er violette til lilla.
Vækstkrav: Planten trives bedst i en næringsrig, ret kraftig jord og tåler såvel sol som halvskygge.
Formering: Frøet sås på blivestedet i april-maj; planterne, der udtyndes til 50-60 cm's afstand, vil da blomstre fra juli til september. Sås frøet om efteråret, vil blomstringen begynde en måned tidligere.
Marietidsel (Silybum marianum) har hvidbrogede, tornet-tandede blade; blomsterfarven er fra violet til lilla.
Anvendelse: I blandede blomsterbede, hvor den kan få lov at så sig selv.