Sart purpurrosa. 180 cm høj. Duft.
Kraftig busk med lidt overhængende grene. Blomsterne er store, fyldte og ret flade. Farven er sart purpurrosa med et sølvagtigt skær. Blomsterne sidder samlet i store klaser med indtil ti blomster i hver klase, som ofte er en smule hængende. Duften betydelig. Den blomstrer tidligt på sommeren, men har ingen eller kun ringe efterblomstring senere på sæsonen. Sorten stammer fra rosengartneren Trouillard i Frankrig, 1868.