Minder om 'Rose du Roi', men er tættere fyldt og har en lidt anden farve. Som navnet antyder har denne rose purpurnuance, ganske som gallicarosen 'Empereur du Maroc'. Mogador er en af Marokkos havnebyer.
Afstamning: Siges at være en mutation af 'Rose du Roi', men roseneksperterne er ikke enige.
Blomster: Tætfyldte, mørkt purpurrøde.
Løv: Lysegrønt. Velformede, tilspidsede blade.
Vækst: Rosen er lavtvoksende, men den strækker sig.
Duft: Stærk og behagelig.
Sæson: Får den tilstrækkeligt med vand og næring, blomstrer den hele sommeren fra begyndelsen af juli.
Tips: Dyrk gerne den lille rose i krukke, men tænk på, at den kræver megen næring.
(se også billede under rosenstråleplet)
--