Geranium er et gammelt græsk plantenavn, afledt af geranos = trane. Det anvendtes om både storkenæb (Geranium) og hejrenæb (Erodium) og hentyder til de lange, næb lignende frugter.
Storkenæb omfatter ca. 300 forskellige arter fordelt over det meste af verden. I Danmark er ca. 10 arter vildtvoksende; et par arter dyrkes som stauder, og nogle har bredt sig til naturen fra haver eller parker.
Slægten består af flerårige urter med mere eller mindre dybt håndfligede blade og regelmæssige blomster. De fleste af disse udskiller honning fra kirtler ved støvdragernes grund og bestøves af insekter; men hos de småblomstrede arter er selvbestøvning hyppigst. Blomsterne sidder oftest parvis i grenede, topformede stande, der vedbliver at vokse under blomstringen, så at der kan være modne frugter ved grunden og blomster knopper i spidsen; hovedblomstringen finder sted i juni-juli. Den lange, næblignende frugt er en kapselfrugt, men kan i visse tilfælde benævnes en spaltefrugt med nødagtige delfrugter.
Geranium subcaulescens er en værdifuld staude med intenst røde blomster i juni-juli. Den er oftest rigtblomstrende med en tæt løvmasse.
Geranium platypetalum er en rigtblomstrende art, om end sjældent anvendt, med violetårede blomster i juni-juli.
Vækstkrav: De fleste af vore storkenæbarter er vildtvoksende i den danske natur, og deres vækstkrav er ret forskellige. De vokser i skygge og fuld sol og ses på både kalkrig og kalkfattig jord samt på tør og fugtig bund ved vej kanter eller i lyse krat og enge. Derimod foretrækker de dyrkede arter tørre og lette jorder i fuld sol, hvor blomsterne udvikles bedst.
Pleje: Egentlig pleje af denne planteslægts arter er ikke nødvendig. Formering foretages bedst ved deling af ældre planters rødder. Plantet æt heden må gerne være 10-16 planter pr. m² i forgrunden af staudebedet, sammen med andre tørketålende planter.
Storkenæb er en stor planteslægt med talrige arter, der stiller vidt forskellige krav til deres omgivelser. Oftest vokser de dog frem i fuld sol på lette jorder. Her ses Geranium psilosremon.
Vildtvoksende arter:
Blodrød storkenæb (Geranium sanguineum) er en flerårig, vildtvoksende eller dyrket art med vandret krybende, knudret og indvendig rød jordstængel. Stænglerne er nedliggende eller opstigende, fra grunden grenede og 15-45 cm høje. Bladene er afrundet nyreformede, men dybt delt i smalle flige. De blodrøde blomster fremkommer i juni-juli på lange en-blomstrede stilke, der udgår fra de øvre bladpar. Dette forhold er karakteristisk for denne art, idet de øvrige storkenæbarter alle har parvis stillede blomster. Planten er vildtvoksende på tørre bakkeskrænter eller i lyse og solrige skovkrat. Som dyrket værdsætter den tilsvarende voksesteder for at udvikle sig bedst.
Blød storkenæb (Geranium malle) er en 15-30 cm høj, toårig plante, som er beklædt med bløde, udstående hår. I det første leveår udgøres planten kun af en roset af langstilkede, nyreformede og håndfligede blade; det følgende år dannes de blomsterbærende stængler, der er nedliggende eller opstigende, udbredt til alle sider omkring roden og bærer parvis stillede, rosenrøde blomster i juni. Planten ses vildtvoksende især på dyrkede græsmarker eller på græsklædte overdrev og ved vej kanter på både kalkrige og kalkfattige jorder.
Kærstorkenæb (Geranium palustre) er en 30-50 cm høj, flerårig plante med spinkle stængler, beklædt med stive, nedadrettede hår. De purpurrøde blomster sidder parvis, efter blomstringen tilbagebøjede, og fremkommer i juni-juli. Arten forekommer fortrinsvis på fugtige, næringsrige enge med nogen halvskygge.
Skovstorkenæb (Geranium sylvaticum) er en 50 cm høj, flerårig, kirtelhåret plante med syvfligede blade og violette kronblade. Den findes i skove og krat i Jylland og på Bornholm, men er ellers sjælden.
Stinkende storkenæb (Geranium rabertianum) er en en- eller toårig, som regel rødligt anløben plante med lådne, 15-40 cm høje stængler, der er beklædt med bløde kirtelhår, som giver planten en karakteristisk, ubehagelig lugt. Det første leveår dannes den overvintrende roset, bestående af langstilkede, hånd delte blade med 3-5 f jersnitdelte og fligede afsnit. Det følgende år fremkommer de oprette eller opstigende, stærkt grenede stængler med noget opsvulmede led og rigtblomstrende top, bestående af små, rosenrøde blomster, der sidder parvis på lange stilke. Arten træffes hos os vildtvoksende i forskellige former.
Den hyppigste findes på frodig, næringsrig muldjord i skov og hegn og er en udpræget skyggeplante; men en helt anden form trives på solrige, stenede strandbredder, især omkring de indre farvande.
Dyrkede arter: Geranium argenteum er en ganske lav, kun omkring 15 cm høj, kompakt plante med rundagtige blade med en ganske fin, silkeagtig behåring. De purpur årede, rosafarvede blomster fremkommer i juni-juli parvis på de ret korte stængler. Til sin udvikling kræver arten en let, tør jord i fuld sol og kan med stort held anvendes på stenbedspartier. Bør vinterdækkes med granris.
Geranium endressii er en indtil 45 cm høj staude, der villigt og smukt lader sig anvende i stauderabatter i fuld sol. Geranium endressii ligner meget kærstorkenæb (Geranium palustre) og er let genkendelig på de nedad rettede hår på de opstigende plantestængler. Planten er en indtil 45 cm høj staude med femlappede, indtil 7 cm brede blade. De parvis siddende, purpurrøde blomster fremkommer i midten af juni, og blomstringen kan vare indtil slutningen af juli. Arten udvikler sig smukkest i fuld sol, men tåler dog nogen halvskygge. Sorten 'Rose Clair' er den mest rigtblomstrende type af denne art.
Geranium ibericum har over 50 cm lange stængler, der ofte er grenede og oprette med håndsnitdelte blade. Bladafsnittene er lancetformede eller lappede. Blomsterne er blå, ret store og udvikles i juni med en blomstringstid til slutningen af juli. Udvikles smukkest i fuld sol.
Geranium macrorrhizumer en tæthåret staude med langstilkede, 5-7-lappede blade, som har en fin duft. De blodrøde blomster er fremme i maj-juni. Det er en god bunddækkeplante i sol og halvskygge; den bliver kun 20 cm høj. Af sorter anbefales 'Ingwersen's Variety', som er rosalilla.
Geranium platypetalum blomstrer lige fra juni til august med lysende blåviolette blomster. Den bliver 50 cm høj og er særlig egnet i lys skovbund eller en blomstereng.
Geranium psilostemon har femtallige, hårede blade og kirsebærrøde kronblade med mørkere årer. Den er 70 cm høj.
Geranium subcaulescens er en spinkel, tæt staude, der bliver ca. 25 cm høj. Stænglerne er oprette eller opstigende med rundagtige blade, der har lancetformede, lappede bladafsnit. De meget smukke, talrige blomster er næsten blodrøde; de fremkommer i juni og holder sig til midten af juli. Sorten 'Splendens' har kraftigt karminrøde blomster.