Tørstetræ med dekorative, sorte bær. Vrietornfamilien
Giftighed: Moderat.
Forekomst: Europa, Nordafrika, Vestasien; i Danmark vidt udbredt i kratskove og birkemoser.
Udseende: 3-4 m høj, løvfældende busk eller træ med åben krone, glat, grå bark, omvendt ægformede blade og grønlighvide blomster i maj-juni; bærrene, som egentlig er stenfrugter, er først røde, senere sorte.
Giftige dele: Bark og umodne frugter. Den friske bark indeholder flere antrakinonglykosider med stærkt afførende egenskaber, men også frangularosid, der er kvalme- og kolikfremkaldende; denne virkning forsvinder dog, når barken tørres og lagres eller opvarmes til 100°C. De umodne, røde bær har en sødlig smag, hvorfor de undertiden spises af småbørn. De indeholder et saponin, og selve frøet indeholder amygdalin, som er et blåsyreglykosid. Forgiftning viser sig efter 6-8 timer, idet giften først frigøres i tarmen; symptomerne er utilpashed, mavesmerter, kolik, evt. blodig diarré og i værste fald nyrebeskadigelse. Har barnet kun spist nogle få bær, kan medicinsk kul gives; men lægen bør spørges.
Andet: Barken har tidligere været brugt som abortfremkaldende middel, men er virkningsløs hertil.