Almindelig vedbend. Vedbendfamilien
Giftighed: Noget omstridt, men oftest beskeden.
Forekomst: Europa; i Danmark især udbredt i skove på Øerne og i Østjylland; hyppigst plantet som klatreeller bunddækkeplante.
Udseende: Op til 20 m høj, stedsegrøn klatreplante med hjerteformede, håndlappede, mørkegrønne blade, grønlige, uanselige blomster i september-oktober og sorte bær, der modner det følgende forår.
Giftige dele: Blade og frugter. Bladene indeholder det relativt uskadelige heliksin, som kan påvirke huden hos følsomme personer, og frøene indeholder saponiner, bl.a. hederin, som er stærkt lokalirriterende. Frugtkødet har ord for at være giftigst og vides at have fremkaldt forgiftninger med opkastninger, diarré og ophidselsestilstande; fortæring af nogle få bær kan imødegås med medicinsk kul.
Se eksemprimula.
Andet: Spurvefuglen munk æder de modne bær om foråret.