- Buske

'Ildtorn (Pyracantha coccinea) er en stedsegrøn busk, der kan anvendes både som fritstående, som busketplante og som espalier op ad en mur eller et raftehegn. De røde bær er meget holdbare.

Guldregn (Labumum watereri) er en rigtblomstrende havebusk eller lille træ. Husk at bælge og frø er meget giftige!

Buske er flerårige, træagtige planter med forgrening helt fra jordoverfla­den, i modsætning til træer, som på et eller andet tidspunkt i deres udvikling danner en ofte grenløs stamme. I vore haver dyrker vi buske fra vidt forskelli­ge klimabælter og jordbundsforhold. Buske, der gennem århundreder har været vildtvoksende i Danmark, er naturligvis nemmere at dyrke i haven end buske fra fremmede himmelstrøg. For at opnå en god udvikling af havens buske er en solid baggrundsviden om buskenes oprindelse og hjemlige vækst­forhold til stor gavn. Ved omtalen af de enkelte prydbuske er hjemlandet og de pågældende plantesamfund derfor nævnt. Talrige fremmedartede buske og træer er hjembragt til Europa af plantesamlere, ofte på grund af plan­ternes smukke eller særprægede udse­ende, sjældnere med en forhåndsviden om, at netop disse arter kunne trives godt i europæiske haver. Men dyrk­ningen af vanskelige buske er nok en spore for mange haveejere til at gøre en særlig indsats for at få en sådan dyrkning til at lykkes. Eksotiske buske fra fjerne egne er ofte velegnede til udstyr i den lille have, men sjældent et velkomment tilskud til plantning i par­ker eller i det store landskab, hvor man vil foretrække danske planter.

Rynkeblad (Viburnum rhytidophyllum) har store stedsegrønne, rynkede blade, hvide blomster og om vinteren røde bær.

Dyrkning: Ved enhver plantedyrkning må man sørge for, at jordbundsforhold og klimabetingelser så nøje som muligt svarer til forholdene på plantens natur­lige voksested. Mange planter vantri­ves, hvis disse betingelser ikke over­holdes, men en del planter har en nedarvet evne til at klare sig forbav­sende godt under vidt forskellige for­hold. Netop sådanne planter er ideelle haveplanter, ikke mindst hos den ukyndige havedyrker og hos begynde­ren. Blandt havens prydbuske findes en række af sådanne lidet kræsne bu­ske, som vil lykkes så at sige overalt.

Det er prydbuske som berberis, bær­mispel, dværgmispel, hyld, kornel, po­tentil, ranunljelbusk, røn, tjørn, uægte jasmin og vildrose.

Til næsten alle andre buske må jorden tilberedes, så den passer netop disse buske særlig godt. Den mest almindeli­ge jordtype i Danmark er en kalkhol­dig, lermuldet. bund, som må tilsættes sure gødninger, hvis man vil dyrke surbundsplanter som rododendron. Jorder med høj grundvandstand må drænes, hvis man ønsker buske, der trives bedst på en lidt tør jord. Og sandjord kan ved tilskud af spagnum bedre holde på den fugtighed, der er nødvendig for at dyrke andre buske end egentlige sandbundsplanter. Læ er en forudsætning for god tilvækst hos buske, der stammer fra mildere egne end vore hjemlige, og den lokale frost­fri periodes længde bestemmer, hvilke sarte buske der kan dyrkes det pågældende sted. Plantning af buske kan ske forår eller efterår. Ved forårsplantning må man imødegå forårstørken ved om­hyggelig vanding i kortere eller længe­re tid efter plantning. Om efteråret bør buske ikke nyplantes eller omplantes, før deres løver visnet. Roser og de fleste løvfældende buske og træer bør derfor først plantes efter 20. oktober, hvor de fleste træagtige planter har mistet løvet. Planteskolerne har ved hjælp af containerkultur og pottekultur af mange prydbuske kunnet forlænge plantesæsonen til så at sige hele sommeren, fordi buskenes rodsystem ikke ødelægges, i modsætning til den gam­meldags »barrodskultur«, hvor især su­gerødder og andre fine trævlerødder ødelægges ved opgravningen. Endelig kan mange buske fås fra kølelager i maj og juni, idet planterne i plantesko­len opbevares ved nogle få plusgrader, som forsinker planternes løvspring, indtil de forlader kølehuset.

Rododendron er en af de mest populære havebuske. Den skal have masser af tørvemuld blandet i jorden.

Blodribs (Ribes sanguineum) blomstrer samtidig med forsytia.

Dronningebusk (Kolkwitzia amabilis) har en kolossal blomsterrigdom. Den bør plan­tes i enhver have.

Magnolie (Magnolia soulangeana) har en meget tidlig blomstring. En havebusk, som skal have god plads.

Stjernemagnolie (Magnolia stellata) er den nemmeste magnolie i mindre haver.

Ved udplantning af kølehusplanter i haven hen på forsommeren må disse ikke have lov at udtørre en eneste gang. I løbet af et par uger skal køle­planterne gennemleve hele den udvik­ling, der om foråret ellers varer et par måneder fra vinterdvale til saftstig­ning, udspring og eventuelt blom­string. Ved tætplantning i haver og parker er en beskæring eller snarere udtynding af de fleste buske nødven­dig, dels for at regulere tilvæksten, dels for at hindre, at planterne generer deres naboer, og dels for at opnå en blomstring og udvikling, som passer til havens ofte knap tilmålte rammer.

Anvendelse: Prydbuskene kan anven­des som solitærplanter, i busketter, i levende hegn, i krat og lunde, som underskov under større træer samt som hækplanter.

Den hvide spiræa (Spiraea vanhouttei) er i blomstringstiden helt dækket af de utallige blomster.

Til solitærbuske udvælges arter med en særlig smuk vækst og silhouet eller med en stor blomsterrigdom og mulig­vis også stor frugtbæring. Solitærbuske

kræver så stor plads, at man i en rækkehushave eller lille forhave bør overveje, om buskene ikke snarest bør udgøre en del af skelplantningen eller beklædningen af mure eller raftehegn. I busketter bør buske enten plantes med så stor indbyrdes afstand, at hver plante har rimelige chancer for at opnå en naturlig udvikling uden at trykkes af naboplanter, eller man supplerer be­voksningen med en midlertidig mel­lemplantning som beskrevet under

Ammetræer. Den midlertidige plant­ning skal sørge for, at de plantede buske får en god tilvækst, at jorden mellem dem ikke gror til i ukrudt, og at jorden i øvrigt ikke tørrer ud. Men det er en absolut forudsætning, at den midlertidige plantning bliver fjernet med rod, når dens opgave er afsluttet i løbet af 2-5 år efter plantningen. Alt for ofte ser man busketter, anlagt efter ammetræsmetoden, hvor de midlerti­dige træer og buske har kvalt den beplantning, som ellers skulle blive slutresultatet.

I levende hegn er kraftigtvoksende bu­ske den vigtigste bestanddel, suppleret med vindføre træer.

I krat og lunde kan man efterligne sammensætningen af planter i en skov med overstandere af større og mindre træer, en mellemplantning af buske, som tåler en del skygge, samt endelig en »skovbund« af lave buske og urter. Til en sådan kratplantning i fritidsha­ver eller større parker er de i Danmark vildtvoksende buske at foretrække. Endelig kan en lang række prydbuske anvendes som hækplanter, fordi de ved nedskæring og tilbageskæring dan­ner tætte og uigennemtrængelige kro­ner. Buske som avnbøg, bøg, liguster, navr og tjørn er særlig velegnede, mens det vil være forkert at anvende egentli­ge blomsterbuske til klippede hække.

Sådanne buske kan derimod med for­del anvendes til uklippede hække, hvor der er plads nok til, at de frit kan udfolde sig og sætte blomst og frugt.

Vårguld er det rigtige danske navn på Forsythia intermedia, men busken kendes bedst under navnet forsytia.

Kirsebærlaurbær er det danske navn på en værdifuld, stedsegrøn havebusk med hvide blomsteraks. Botanikere kalder den Prunus laurocerasus. Den afbildede sort hedder 'Otto Luyken'.

'Andenken an Ludwig Späth' er det pompø­se navn på en af de mest populære syrensor­ter (Syringa vulgaris).

Paradisæbler (Malus pumila) kan dyrkes både som buske og som små træer. Sorten her er 'John Downie'.

Udvalg: Havens prydbuske kan udvæl­ges efter forskellige forudsætninger:

Krav til voksested, krav til udseende (form, stedsegrønne eller løvfældende, smukt løv, høstfarve, blomster og frugt) eller andre egenskaber (tiltræk­ker fugle, bier, sommerfugle, spiselige frugter, giftige frugter). I skemaet er en del af disse krav og egenskaber anført for alle de omtalte buske.