'Aloha' kan anvendes både som espalierrose og som buskrose med passende beskæring. Skuddene er middelkraftige, blomstringen overdådig med store enkeltblomster af tehybridtype. Knoppen er ægformet og ret lille, blomsten stor og tætfyldt. Farven ren lyserød med mørkere nuance på kronbladenes underside. Fin duft. Den har større blomster og dybere farve end den ene af dens ophavssorter, 'New Dawn'.
Det er den amerikanske rosenekspert Boerner, som har tiltrukket 'Aloha' i 1949 ved krydsningen 'Mercedes Gallart' x 'New Daum'.
Aloha - De halvstore, fyldte (58 kronblade) er skålformede og med nogen duft. Farven er pink med antydning af rosa. Undersiden mørkere. Blomsterne udvikles i juli-september. Bladene er blanke, mørkegrønne og læderagtige med et anstrøg af bronze. Skuddene er overhængende.
Højden afhænger af vækstvilkårene.
--