Aukuba-slægten består af stedsegrønne buske, der er hjemmehørende i Østasien. Arten Aucuba japonica med en række former er den mest almindeligt dyrkede. Grenene er grønne og bladene modsatte, læderagtige. Blomsterne er ret uanselige, mens frugterne, der udvikles på de hunlige buske, er skinnende koral- eller skarlagenrøde og iøjnefaldende. Planten bliver i sit hjemland, Japan, indtil 5 m høj, her i landet bliver den hyppigst ca. 1 m.
Vækstkrav: Planten vokser bedst i en ikke for tør muldjord; i halvskygge bliver bladene størst, men den tåler dog også fuld skygge. Aukuba bør plantes i april på et beskyttet sted, hvor dækning af jorden om vinteren kan foretages.
Aucuba japonica er en stedsegrøn busk, der er anvendelig i forhaven, hvor den danner et godt værn ud mod gaden.
Pleje: Planten formeres ved stiklinger, der er skåret af halvmodne kviste i august-september. De stikkes i potter og stilles i koldhus eller i bænk i tørvestrøelse iblandet sand.
Når planterne siden begynder at vokse, knibes de for at opnå en mere busket vækst. Skal det første par år overvintre på et frostfrit sted, vandes rigeligt i vækstperioden.
Anvendelse: Aukuba tåler byluft, hvilket gør den anvendelig til plantning i villahaver i storbyer. Den er dekorativ op mod en mur eller i busket sammen med andre stedsegrønne planter.
Varieteter: Selve arten har rent grønne blade, mens varieteterne, der dyrkes mest, har livligt gulfarvede blade.
'Aureo-maculata's blade har en stor samt flere mindre, gule pletter. 'Variegata' har mange, næsten lige gule pletter på bladene.
Aucuba japonica 'Variegata' som potteplante. De stedsegrønne grene er anvendelige i blomsterdekorationer, og småplanter kan bruges i sammenplantninger.
--