Hjemmehørende i Japan, hvor den bliver op til 15 m høj. Ses plantet i botaniske samlinger, også i Danmark.
Bladene er stærkt afvigende i form sammenlignet med andre arter af løn og ser nærmest ud som avnbøgblade, men sidder modsat, mens avnbøgens blade sidder spredt. Høstfarven er et smukt spil af gult og brunt.
Blomsterne fremkommer samtidig med løvspring i maj.
Frugtvingerne er ca. 1,5 cm lange og buer svagt.