Logo

Beskæring – Tredjedelsmetoden

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Beskæring – Tredjedelsmetoden

Kolkwitzia amabilis kan beskæres efter tredjedelsmetoden efter blomstring, hvis den skal forblive kompakt.

 

Denne enkle metode erstatter en række mere komplicerede metoder, som kan bruges til en lang række blomstrende planter. Den er ikke nødvendigvis bedre, men den er enklere og let at huske og let at udføre. Og da ingen skud er mere end tre år gamle, sikrer metoden også en rimelig kompakt plante med kraftige sunde skud og sædvanligvis glimrende blomstring. Tidspunktet er også let at huske: Det skal gøres så hurtigt som muligt efter blomstringen.

Artikel billede

Fjern en tredjedel af de ældste skud så snart blomstringen er afsluttet.

 

Artikel billede

A. Det bedste tidspunkt at bruge tredjedelsmetoden på er lige efter blomstring. Denne forsytia er klar til beskæring, og da den er forårsblomstrende, er der mængder af erstatningsskud, som vil udvikle sig i løbet af sommeren.

 

Artikel billede

B. Tæl antallet af hovedskud og find ud af, hvilken tredjedel der er ældst (det er som regel de tykkeste og mørkeste). Det er ikke nødvendigt at følge antallet slavisk, og en eller to grene fra eller til gør ingen forskel.

 

Artikel billede

C. Skær tilbage til lige over jorden, hvis det er her, skuddet ser ud til at komme fra, eller til et evt. skelet af tykke, gamle stammer. Hvis det er muligt skæres lige oven over et nyt skud, som udvikler sig fra en placering tæt ved grunden af planten. Hvis der er få meget gamle stammer, som udgør skelettet. opnår man det antal skud, der skal tyndes, ved at fjerne meget svage eller dårligt placerede skud, som er med til at gøre midten af planten alt for tæt.

 

Artikel billede

D. Busken vil sandsynligvis se lidt afpillet ud efter beskæring, men den grundlæggende form og størrelse er bevaret. Alle tilsyneladende huller i busken vil hurtigt blive udfyldt af nyvækst.

 

Artikel billede

Hvis du beskærer en gang om året med denne metode, får du en busk, som altid har mængder af forholdsvis unge skud, som blomstrer godt, uanset om den blomstrer på nye eller årgamle skud, og den forbliver kompakt. Forsytia vil forblive kompakt og dækket af blomsterfra top til tå.

 

PLANTER, SOM DET ER VÆRD AT FORSØGE SIG MED

 

Kornel, Cornus (de, der dyrkes på grund af bladene, som C. alba 'Elegantissima' og 'Spaethii')

Parykbusk, Cotinus  coggygria (både blomster og blade)

Forsytia, Forsytbia

Perikon, Hypericum (kantplantetyperne, der dyrkes på grund af blomsterne) Ranunkelbusk, Kerria japonica

Dronningebusk, Kolkwitzia Leycesteria

Pibeved, Philadelphus

Potentil, Potentilla (busktyperne)

Blodribs, Ribes sanguineum

Spiræa, Spiraea forårs blomstrende arter som S. x arguta og sommerblomstrende typer som blomstrer på gamle skud som S. vanbouttei)

 

BEGYND IKKE FOR TIDLIGT Selvom tredjedelsmetoden er god til veletablerede buske, er den ikke velegnet til unge planter, Vent til busken er omkring tre år, før denne beskæringsteknik tages i brug.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (13 stemmer)
Siden er blevet set 6.299 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
135102-06-2013 11:12:16 Niels Sunesen
En virkelig nyttig og oplysende fortælling.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her