Planteoversigt
(se INDEKS OVER DANSKE NAVNE nederst på siden)
Brug denne liste over nogle af de mest populære, almindelige eller forholdsvis ukendte planter, hvoraf nogle bruges som baljeplanter, da de ikke tåler hård frost, for at afgøre hvilken metode, der skal bruges og hvornår. Den begrænsede plads gør det umuligt at medtage alle arter og sorter. I almindelighed gælder, at de fleste arter, der tilhører samme slægt, kan behandles på samme måde. Hvis der er specielle undtagelser, især hvor det gælder meget almindelige planter, nævnes det. Planterne omtales efter deres botaniske navn, men bagest i bogen findes en alfabetisk liste over de danske navne. Den kan bruges, hvis det kun er det danske navn, som kendes.
ABELlA
De fleste Abelia blomstrer over en usædvanlig lang periode, da de blomstrer på træ, der er udviklet foregående år, og på nye skud fra indeværende år. Veletablerede planter (mindst tre eller fire år gamle) beskæres ved at fjerne den ældste tredjedel af skuddene (se Tredjedelsmetoden). Tidligt forår er ideelt, da man så finder de skud, som ikke har klaret vinteren.
ABELIOPHYLLUM
Abeliopbyllum distichum er den eneste art, og den blomstrer om foråret på skud fra foregående år. Hvis en gammel og tæt plante skal beskæres, fjernes den ældste tredjedel af skuddene (se Tredjedelsmetoden) midt på eller sent på foråret. Der beskæres kun hvis planten blomstrer dårligt eller virker for tæt.
ABUTILON
En glimrende baljeplante, som trives godt udendørs om sommeren.
Japanlygte (Abutilon megapotamicum) kræver ikke beskæring de første år, men hvis den bliver for stor, beskæres den let midt på eller sent på foråret.
ACTINIDIA
Den mest almindelige art er kamæleonbusk, Actinidia kolomikta, der som regel spalieres til vandrette snore mod en mur eller væg.
Planten beskæres kun, når den har bredt sig mere end ønsket. Skud, der er for lange, skæres tilbage til ca. 15 cm fra udspringspunktet tidligt om sommeren, hvorefter nye skud bindes til snorene for at erstatte de beskårne skud.
Hvis planten bliver for stor, kan der fjernes et eller to skud hvert år.
Hvis skuddene falder som en kaskade, fx fra en pergola, behandles den som en vin (se: Beskæring – Slyngende og selvklatrende planter).
Herover: Actinidia kolomikta.
AKEBIA, AKEBIE
Disse slyngende klatreplanter bindes normalt til vandrette snore mod en mur. Det er ikke nødvendigt med rutinemæssig beskæring, men hvis planten bliver for stor, fjernes nogle få af de ældste skud hvert forår.
Om nødvendigt fjernes vækstpunktet fra lange skud om foråret, og de nye sideskud føres på plads til at fylde tomme huller ud.
ALOYSIA, CITRONVERBENA
En glimrende baljeplante, som normalt ikke er vinterfast. Den beskæres ikke før nyvæksten viser sig om foråret, hvor den skæres tilbage til levende træ. Hvis den med tiden bliver mindre køn at se på, fjernes alle skud til ca. 30 cm over jorden. Man får en mere busket plante ved at knibe alle skud, som er for lange.
Hvis planten bliver for stor, kan den ældste tredjedel af skuddene fjernes om foråret (se Tredjedels- metoden).
ARISTOLOCHIA, SLANGEROD
Glimrende klatreplanter, med tobakspibeplante, Aristolochia macropbylla, som den mest almindelige. Den skal kun beskæres, hvis den bliver for stor. Når det sker, afkortes de længste skud med ca. en tredjedel om foråret, og hvis nødvendigt fjernes skud, som sidder dårligt placeret, eller som breder sig ind i andre planter, fuldstændigt.
ARTEMISlA, BYNKE
Nogle af de buskformede planter, som ambra, Artemisia abrotanum og have-malurt, Artemisia absinthium, vil forblive mere kompakte og se bedre ud, hvis de skæres ret hårdt tilbage hvert forår, på samme måde som cypresurt, Santolina chamae cyparissus (se Gråløvede planter).
Andre arter kræver minimal beskæring. Det er normalt tilstrækkeligt at fjerne skud, som er skadet af vinteren, midt på foråret og at afkorte meget lange skud, hvis planten bliver for bar forneden.
AUCUBA
Disse langsomt voksende, stedsegrønne planter kræver sjældent beskæring. Form eller begræns planten, hvis den bliver for stor (se Begrænsning af storbladede stedsegrønne).
AZALEA, Se Rododendron
Kugle-berberis, Berberis stenophylla.
BERBERIS
Der beskæres kun for at forme eller bevare den ønskede størrelse. De fleste berberis, der dyrkes i et busket, kan klare sig i årevis uden beskæring.
Hvis en busk bliver for stor, fjerner man den ældste tredjedel af skuddene en gang om året (se Tredjedelsmetoden), så planten er fornyet i løbet af tre år.
De fleste løvfældende berberis beskæres bedst sent på vinteren til midt på foråret, mens stedsegrønne arter beskæres efter blomstring, normalt om foråret.
BUDDLEJA
Den mest almindelige art er sommerfuglebusk, Buddleja davidii, og den kræver hård beskæring hvert forår for at undgå at den bliver høj og ranglet. Den kan skæres meget langt tilbage, eller måske kan man lade skelettet begynde 60-90 cm over jorden (se Beskæring til en grundform) .
Mange andre arter kan behandles på samme måde, men ikke arter, som blomstrer på skud, der er udviklet forrige år, som småbladet buddleja, Buddleja alternifolia, og kugle-buddleja, Buddleja globosa. I stedet fjernes den ældste tredjedel af store planter efter blomstring (normalt tidligt eller midt på sommeren).
Buxus, BUKSBOM
Bruges en del som klippet hæk eller formede planter. Planter, som er blevet for store, kan skæres tilbage med en manuel hæksaks, men hvis planten bruges som fritvoksende kræver den sjældent beskæring. En stor plante kan beskæres hårdt over en periode af tre år, hvor man begrænser antallet af skud, der kan fjernes med en sav på alle tidspunkter af året.
CALLICARPA, GLASBÆR
Rutinemæssig beskæring er ikke nødvendig. Hvis der skal beskæres, måske for at forbedre formen, er foråret et godt tidspunkt. Gammelt træ fjernes hellere end nye skud.
CALLUNA, HEDELYNG
De gamle blomsterskud fjernes efter blomstring, men skær ikke ned i gammelt træ (se Topning med hæksaks).
CAMELLIA, KAMELIA
En glimrende baljeplante, der sjældent overlever en vinter uden døre. Rutinemæssig beskæring er unødvendig, men topning vil forbedre buskens udseende. Hvis skuddene er beskadigede skæres de tilbage til et sundt skud, når nyvæksten er begyndt.
CAMPSIS, TROMPETBLOMST
Denne kraftige klatreplante kræver kun beskæring, når den bliver for stor. Den blomstrer på indeværende års skud, så alle skud, som er for lange, skæres tilbage til to eller tre knopper om vinteren eller tidligt om foråret.
CARYOPTERIS, BLÅSKÆG
Blåskæg, Caryopteris x clandonensis, der mere ligner en urteagtig plante end en træagtig busk, er den mest almindelige. Den kan skæres hårdt tilbage til et skelet, som befinder sig tæt ved jorden, eller man kan ganske enkelt afkorte skuddene for at bevare en kompakt form.
Denne blåskæg har udviklet et træagtigt skelet af lave grene, så sidste års vækst kun skal afkortes.
Skuddene afkortes for at bevare en afrundet, kompakt form og størrelse. Hvis det er nødvendigt kan man beskære kraftigere - men skær ikke i gamle, tykke skud.
CEANOTHUS, LØVFÆLDENDE
Løvfældende Ceanothus har tendens til at blomstre dårligt, når de bliver ældre, medmindre de beskæres årligt. Når de nye blade begynder at vise sig om foråret skæres foregående års vækst tilbage til ca. 10 cm.
CEANOTHUS, STEDSEGRØNNE Rutinemæssig beskæring er ikke vigtig, men for at forbedre blomstringen kan man afkorte de blomstrende skud med ca. to tredjedele, når blomstringen er forbi (se Afkortning af sideskud).
Skud, som skades af vinteren, kan som regel skæres tilbage til sundt ved om foråret.
CERATOSTIGMA
Planten kan virke næsten urteagtig og Ceratostigma plumbaginoides kan skæres næsten ned til jorden tidligt eller midt på foråret (se Tilbageskæring til jordniveau).
Ceratostigma willmottianum er højere, så gamle skud, som blomstrede sidste år, skæres tilbage til nye skud længere nede på planten om foråret.
Ceratostigma ligner en sammenfiltret masse af tynde skud om vinteren.
De kan skæres tilbage til få cm over jorden.
Selvom behandlingen virker drastisk, vil der hurtigt vise sig nye skud, som skjuler de gamle stabbe.
CHAENOMELES JAPONICA, LILLE JAPANKVÆDE
Der kræves ikke nogen rutinemæssig beskæring, når japankvæde dyrkes som fritstående busk, men når en plante formes op mod en mur, vil den have godt af en årlig beskæring.
Der beskæres om foråret, når blomstringen er slut, ved at afkorte foregående års skud til to eller tre knopper. Det giver mange blomster på en kompakt plante.
Hvis planten bliver for stor, skæres nogle få af de ældste grene tilbage, når planten er i hvile.
Opbinding: Japankvæde bindes bedst som en vifte til snore op mod en mur eller et hegn. For at fremme tæt, kompakt vækst afkortes skud, som vokser ud fra muren til fem blade. Sideskud afkortes til tre blade. Det bedste tidspunkt at gøre det på er efter blomstring.
CHIMONANTHUS, VINTERBLOMST
Kun planter, som er blevet for store, beskæres. Den ældste tredjedel af skuddene fjernes hvert år. Det er måske ikke nødvendigt at gøre det hvert år, når først busken har fået den størrelse, man ønsker.
CHOISYA
er en baljeplante, som ikke kræver nogen speciel beskæring, men skud, som er beskadiget af kulden, skæres tilbage til sundt væv.
Hvis planten bliver for stor, fjernes den ældste tredjedel af skuddene tæt ved jorden, indtil planten har fået en passende størrelse.
CISTUS, SOLØJETRÆ
Beskæring er ikke afgørende, men det vil ofte forøge antallet af blomster det følgende år. Beskæring efter blomstring sker ved afkortning af afblomstrede skud med to tredjedele (se Afkortning af sideskud), men skær i kke tilbage på gammelt ved.
CLERODEDRUM, SKÆBNETRÆ
Almindelig skæbnetræ, Clerodendrum tricbotomum kræver ikke rutinemæssig beskæring. C. bungei dyrkes somme tider som baljeplante. Da den normalt sætter nye skud fra grunden, kan man skære skuddene tilbage til lige over jorden om foråret (se Tilbageskæring til jordniveau).
CLETHRA, KONVALBUSK
Der kræves ikke rutinemæssig beskæring, men hvis planten bliver for stor eller for tæt fjernes nogle af de ældste skud tæt ved jorden. Der vil normalt være unge skud til at erstatte dem.
COLUTEA, BLÆREBÆLG
For at holde busken kompakt fjernes en tredjedel af de ældste skud (se Tredjedelsmetoden) sent på foråret.
CONVOLVULUS, SNERLE
Planten beskæres for at holde den køn og sikre god blomstring. Indeværende års afblomstrede skud skæres tilbage med to tredjedele (se Afkortning af sideskud) sent på sommeren.
CORDYLlNE, KORDYLINE
Der kræves ikke rutinemæssig beskæring, men gamle, døde blade, som ofte findes fra neden af planten, fjernes, så de ikke skæmmer planten. Det gøres sent pa foråret.
CORNUS, KORNEL
Planter, som dyrkes på grund af deres store blomster, som blomsterkornel, Cornus florida, og koreakornel, Cernus kousa, kræver ikke rutinemæssig beskæring.
Arter som dyrkes på grund af deres blade, som hvid kornel, Cornus alba, skal kun beskæres, når de bliver for store. De kan holdes kompakte og kønne ved at fjerne den ældste tredjedel af skuddene (se Tredjedelsmetoden) midt på sommeren.
Arter som udvikler sig til små træer kræver ikke rutinemæssig beskæring.
Planter med farverige skud: De korneller, som dyrkes på grund af deres dekorative skud, som kommer til deres ret om vinteren, bliver kønnere, hvis de beskæres hårdt en gang om året eller hvert andet år, tidligt om foråret. Det betyder mange kompakte unge skud, der har de kraftigste farver. (Se Beskæring for vinterfarve, hvor metoden vises).
CORYLOPSIS, HASSELBROR
Der kræves ingen rutinemæssig beskæring, men et eller to af de ældste skud kan fjernes tæt ved jorden hvis planten bliver for stor og tæt.
CORYLUS, HASSEL
Hvis de dyrkes som små træer kræves ingen rutinemæssig beskæring. Buskformede planter dyrkes især på grund af løvet, som blodhassel, Corylus maxima 'Purpurea', og de forbliver mere kompakte og kønne, hvis den ældste tredjedel af skuddene fjernes hvert forår (se Tredjedels- metoden).
COTINUS, PARYKBUSK
Hvis man ønsker god balance mellem blomster og løv og en kompakt busk, fjernes den ældste tredjedel af skuddene hvert forår (se Tredjedelsmetoden). Eller beskæres kun hvis der er specielle problemer.
Cotinus coggygria.
COTONEASTER
Der findes mange former af cotoneaster og de fleste behøver ikke rutinemæssig beskæring. Nogle, især dem som breder sig vandret langs jorden eller op ad en mur, kræver regelmæssig beskæring, når de bliver for store. Så fjernes den ældste tredjedel af skuddene hvert år (se Tredjedelsmetoden) . Stedsegrønne arter beskæres bedst midt på foråret og løvfældende sent på vinteren eller tidligt om foråret.
Cotoneaster horizontalis.
CYTISUS, GYVEL
Uden beskæring vil godt etablerede planter, især arter og sorter af almindelig gyvel, Cytisus scoparius, efterhånden blive nøgne forneden, med blomster i spidsen af gradvist længere skud.
Planterne beskæres efter blomstring, idet sidste års vækst afkortes med ca halvdelen (se Afkortning af nyvækst).
Små gyvel, som Cytisus x hetoensis og Cytisus x praecox kræver ikke rutinemæssig beskæring.
DABOECIA, IRSK LYNG
Fjern toppen med en manuel hæksaks efter blomstring (se Topning med hæksaks).
DAPHNE, DAFNE
Kræver ikke rutinemæssig beskæring.
DEUTZIA
Planterne vil også være kønne, selvom de ikke beskæres, men for at holde dem kompakte og godt blomstrende fjernes den ældste tredjedel af skuddene så snart blomstringen er slut (se Tredjedelsmetoden).
Deutzia x elegantissima.
DIERVILLA
Rutinemæssig beskæring er ikke vigtig, men det vil i almindelighed fremme blomstringen. Den ældste tredjedel af skuddene fjernes (se Tredjedelsmetoden) efter blomstring.
DISANTHUS
Rutinemæssig beskæring er ikke nødvendig.
ELAEAGNUS, SØLVBLAD
Der kræves ikke rutinemæssig beskæring, men hvis planten efterhånden bliver for stor, kan man forsøge sig med at fjerne en tredjedel af de ældste skud over en treårig periode.
Elaeagnus pungens 'Maculata'.
ENKlANTHUS, PAGODEBUSK
Rutinemæssig beskæring er ikke nødvendig.
ERICA, LYNG
De fleste typer kan ganske enkelt beskæres med en manuel hæksaks for at fjerne de visne blomster (se Topning med hæksaks). Det gøres normalt, når blomstringen er slut, men vent til foråret for de vinterblomstrende typer.
Træagtig lyng, som Erica arborea, beskæres bedst ved afkortning af nye skud med to tredjedele efter blomstring (se Afkortning af sideskud). Træagtig lyng kræver ikke nødvendigvis regelmæssig beskæring.
ESCALLONlA
Der beskæres ikke før planten bliver for stor. Så kan man en gang om året fjerne den ældste tredjedel af skuddene (se Tredjedelsmetoden) sent om foråret, indtil planten genvinder sit gode udseende.
EUCALYPTUS, EUKALYPTUS
En glimrende baljeplante, der kræver kraftig beskæring. Den kraftige beskæring betyder, at planterne bevarer deres mere dekorative blade fra ungdomsformen (voksenformens blade er normalt lange og smalle).
Om foråret kan den unge plante skæres tilbage til ca. 30 cm over jorden. Herefter udvikles nye skud hurtigt fra grunden af planten. Derefter skæres hvert forår tilbage til få cm over det oprindelige skelet.
EUONYMUS, BENVED
Der findes mange former af benved, men ingen af dem kræver rutinemæssig beskæring. Hvis en gammel plante begynder at blive grim at se på, kan den ældste tredjedel af skuddene fjernes om foråret (se Tredjedelsmetoden).
Euonymus 'Emeraid Gaiety' og Emerald 'n' Gold'.
FALLOPlA
Beskæring for begrænsning af planten (se Tredjedelsmetoden).
FATSHEDERA
Kendes bedst som stueplante, men er glimrende som baljeplante. Rutinemæssig beskæring er ikke nødvendig, men når planten begynder at blive ranglet og kedelig fjernes en tredjedel af skuddene, så planten forynges over en periode på tre år.
FATSIA
Kendes bedst som stueplante, men er temmelig hårdfør. Rutinemæssig beskæring er ikke nødvendig, men når planten begynder at blive ranglet og kedelig fjernes en tredjedel af skuddene, så planten forynges over en periode på tre år. Skud, som er dårligt placeret fjernes også.
FORSYTHIA, FORSYTIA
Forsytia har godt af årlig beskæring, lige efter blomstring. Det er meget let at fjerne en tredjedel af de ældste skud (se Tredjedelsmetoden). Det holder busken kompakt og tæt og sikrer mange blomster på unge skud.
Forsythia suspensa spalieres somme tider op mod en mur. Her afkortes sideskud, som har blomstret, til ca. to knopper så snart blomstringen er slut.
FOTHERGILLA
Rutinemæssig beskæring er ikke nødvendig.
FREMONTODENDRON, FLONELBLAD
Dyrkes som baljeplante. Når planten er godt etableret fjernes to tredjedele af sidste års længdevækst (se Afkortning af sideskud), efter blomstring. De fine hår, der gør bladene lodne, kan irritere øjne og hud.
FUCHSIA, HÆK-FUCHSIA
Hæk-fuchsia kræver ikke beskæring, hvis ikke den skades af kolde vintre. I dette tilfælde fjernes den døde del af skuddene. Nye skud vil som regel vise sig fra grunden, hvis skuddene er frosset helt tilbage.
Fuchsia magellanica
Den øverste del af skuddene ødelægges normalt om vinteren. Selvom det ikke er tilfældet, kan det være en god ide at skære busken kraftigt tilbage for at bevare en kompakt vækst.
De gamle skud skæres tilbage til et par cm over jorden. Der vil normalt udvikle sig nye skud fra den nederste del af planten om foråret.
GARRYA
Ganya er en forholdsvis sjælden busk, som kun dyrkes som baljeplante. Der kræves ikke rutinemæssig beskæring, før planten har nået sin endelige størrelse. Derefter fjernes en tredjedel af de ældste skud (se Tredjedelsmetoden) midt på foråret, så planten holdes kompakt og kraftig.
Garrya x issaquahensis.
GAULTHERIA, BJERG-TE
Der kræves ikke nogen rutinemæssig beskæring, men hvis planten bliver for stor, kan man fjerne den ældste tredjedel af skuddene (se Tredjedelsmetoden) om foråret for at begrænse væk- sten. Det er vanskeligt at undgå at planten breder sig, hvis ikke man fjerner dele af rødderne og skuddene fra plantens omkreds.
Busket bjerg-te, Gaultheria shallon, som breder sig mere end ønsket, begrænses ved, at man fjerner dele af omkredsen.
GENISTA, VISSE
Der kræves ikke rutinemæssig beskæring, men spansk visse, Genista bisparuca, bliver ved med at være køn at se på, hvis den beskæres med en manuel hækklipper umiddelbart efter blomstring, idet den forbliver kompakt. Hvis ætna-visse, Genista aetnensis, eller balkan-visse, Genista lydia begynder at vokse vildt, afkortes blomstrende skud til ca. halv længde (se Afkortning af nyvækst) sent på sommeren.
HAMAMELIS, TROLDNØD
Rutinemæssig beskæring er ikke nødvendig.
HEBE
De brogede arter er sjældent fuldt hårdføre og må dyrkes i krukker. Der kræves ikke rutinemæssig beskæring af Hebe. Det kan være nødvendigt at fjerne gamle, beskadigede skud, når de nye skud viser sig. Hvis en plante bliver for stor eller meget bar forneden, kan den forynges ved at skære den kraftigt tilbage om foråret.
Hebe x franciseana 'Variegata'.
HEDERA, VEDBEND
Vedbend kræver ikke rutinemæssig beskæring, før de breder sig mere end ønsket. Derefter skæres så meget tilbage en gang om året, at der er plads til den forventede nyvækst i løbet af sæsonen. Det er særligt vigtigt, hvor der er mulighed for, at planten kommer i nærheden af tagsten eller afløb (se Slyngende og selvklatrende planter).
HELIANTHEMUM, SOLØJE
Regelmæssig årlig beskæring, fremmer kompakt vækst og god blomstring. To tredjedele af de nye skud fjernes tidligt eller midt på sommeren, når blomstringen er slut. Det gøres bedst med en manuel hæksaks, selvom det giver en mindre præcis beskæring, og man kan muligvis få endnu en blomstring om efteråret.
Helianthemum.
HIBISCUS, SYRISK ROSE
Syrisk rose kræver ikke rutinemæssig beskæring. Hvis den bliver for stor, fjernes alle skud, som ikke er godt placerede, helst om foråret.
HIPPOPHAE, HAVTORN
Rutinemæssig beskæring er ikke nødvendig, men hvis planten bliver for stor eller for tæt, fjernes den ældste tredjedel af skuddene (se Tredjedelsmetoden) en gang om året indtil planten har fået en bedre form og størrelse. Pas på tornene.
HYDRANGEA, HORTENSIA
De forskellige typer af hortensia kræver forskellig beskæring.
Almindelig hortensia, Hydrangea macrophylla, og dens former og sorter, kræver ikke megen anden beskæring, end at de tynde skud eller nogle af de ældste og tykkeste skud fjernes, hvis planten er blevet for tæt. Man koncentrerer sig om at sørge for luft i midten af planten. De gamle blomsterstande får som regel lov at blive på planten om vinteren for at beskytte nye knopper; men de fjernes om foråret, når de nye skud udvikles.
Klatre-hortensia, Hydrangea anomala, kræver ikke rutinemæssig beskæring, men hvis den breder sig for meget, fjernes de skud, som er for lange i løbet af sommeren.
Have-hortensia, Hydrangea paniculata, blomstrer på skud fra indeværende år, og blomsterne er ofte større og bedre, hvis der skæres kraftigt tilbage til et skelet om foråret, som for Buddleja (se Beskæring til grundform).
Hos sorter af almindelig hortensia, Hydrongeo mocrophyllo, får de gamle blomsterstande lov at forblive på planten om vinteren, så de giver de nye knopper en smule beskyttelse mod kulden.
De gamle blomsterstande fjernes om foråret, når de nye blade springer ud.
Der beskæres til lige over det første blad under den gamle blomsterstand.
HYPERICUM, PERIKON
De færreste perikon kræver regelmæssig beskæring, men planterne kan holdes kompakte ved at fjerne den ældste tredjedel af skuddene om foråret (se Tredjedelsmetoden).
Nogle arter dyrkes hovedsage- ligt på grund af de dekorative blade, som Hypericum moserianum 'Tricolor', De kan beskæres hårdt til et kort skelet, som en Buddleja (se Beskæring til grundform), men det er bedst kun at gøre det hvert andet forår.
Storblomstret perikon, Hypericum calycinum, der sætter rodskud, beskæres bedst meget hårdt hvert forår. Skær tilbage til jordniveau for at fjerne de gamle skud. Nye skud viser sig hurtigt og blomstrer rigt.
De fleste grene på perikon kan beskæres med en manuel hæksaks om foråret.
ILEX, KRISTTORN
Kristtorn vokser langsomt og kræver ikke rutinemæssig beskæring. Planter, som er beskåret i stramme former holdes til formen med en beskæresaks tidligt om foråret.
INDlGOFERA, INDIGO
Indigo kan have svært ved at klare en hård vinter, men beskadigede skud kan skæres tilbage til ca. 10 cm over jorden om foråret for at fremme nyvækst. Hvis det kun er skudspidsen eller få skud, som er beskadigede, afkortes de til sundt ved.
Der kræves normalt ikke anden form for beskæring, men hvis man ønsker en mere busket vækst, kan nye skud beskæres med to tredjedele (se Beskæring til grundform) sent på sommeren.
JASMINUM, JASMIN
De egentlige klatreplanter som lægejasmin, jasminum officinale, kræver ikke rutinemæssig beskæring, men hvis der er for mange skud, kan nogle af dem fjernes efter blomstring.
Vinterjasmin, jasminum nudiflorum, spalieres som regel. Den ældste tredjedel af skuddene fjernes (se Tredjedelsmetoden) hvert år efter blomstring. Det sikrer mange blomster fremover. Skud, som har bredt sig for voldsomt, afkortes.
Jasminum nudifiorum breder sig. Hvis skuddene bliver for lange, afkortes de en gang om året efter blomstring.
Skuddene afkortes så meget at der er plads til den forventede nyvækst i løbet af sæsonen.
Sådan vil planten sandsynligvis komme til at se ud efter beskæring. Næste vinter vil den være fyldt med nye skud.
KALMIA
Der beskæres kun, hvis busken er blevet for stor, og da fjernes den ældste tredjedel af skuddene (se Tredjedelsmetoden) en gang om året indtil størrelsen er tilfreds- stillende. Beskæringen sker så hurtigt som muligt efter blomstring. Kompakte arter kræver ikke rutinemæssig beskæring.
KERRIA, RANUNKELBUSK
Ranunkelbusk kommer let til at se rodet ud, hvis den forsømmes. En tredjedel af skuddene fjernes (se Tredjedelsmetoden) efter blomstring, normalt tidligt på sommeren. Da planten fylder i bredden, kan det være nødvendigt at fjerne stykker fra randen med en spade for at begrænse dens udbredelse.
Kerria japonica 'Pleniflora'.
KOLKWITZlA, DRONNINGEBUSK
Dronningebusk kræver ikke rutinemæssig beskæring. For at holde busken kompakt kan en tredjedel af de ældste skud fjernes (se Tredjedelsmetoden) umiddelbart efter blomstring.
LAURUS, LAURBÆR
Laurbær dyrkes bedst som baljeplante, da den ikke tåler hårde vintre. Den kan formes i stramme linier, men det kræver dygtighed og tålmodighed. En fritvoksende plante kræver ikke rutinemæssig beskæring. Formelle former skabes og bevares med beskæresaks om foråret.
LAVANDULA, LAVENDEL
Sidste års skudvækst afkortes til 10 cm over jorden tidligt eller midt på foråret, så længe planten er ung. Større, veletablerede planter, som er blevet beskåret regelmæssigt, skæres tilbage til ca. 10 cm over et skelet af gamle skud.
En gammel plante, som ikke har været beskåret regelmæssigt, får kun afkortet sidste års skud med ca. halvdelen om foråret.
Sommerfuglelapendel, Lavandula stoechas, der kun dyrkes som baljeplante, da den ikke er hårdfør:
LAVATERA, POPPELROSE
Træagtig poppelrose, Lavatera arborea, bliver hurtigt høj, så årlig beskæring tidligt eller midt på foråret er passende. Sidste års vækst skæres tilbage til ca. 15 cm over jorden eller et lavt skelet. Nyvæksten kan være langsom i begyndelsen, men den sætter en hurtig slutspurt ind.
LEYCESTERIA
Den ældste tredjedel af skuddene fjernes hvert forår, så der hele tiden bliver en ny forsyning af nye skud, uden at planten bliver for høj eller tæt. Man kan også bruge mindre omfattende beskæring som vist herunder.
Leycesteria har en naturlig opret vækst. Vandrette og døde skud som dette fjernes, ligegyldigt hvilken beskæringsmetode der bruges.
Mindst mulig beskæring indebærer også, at døde skudspidser fjernes. Der skæres tilbage til et erstatningsskud.
Med denne beskæring vil busken hele tiden se tæt og ordentlig ud. Undgå lange stabbe efter beskæring, da de hule stængler er grimme at se på og kan danne indfaldsveje for sygdomme.
LIGUSTRUM, LIGUSTER
De fleste ligusterarter ses som tæt klippede hække, men gyldne og brogede former kan bruges til busketter.
En enkelt plante kan få et formet udseende ved simpelthen at klippe den med en manuel hæksaks en eller to gange om året, men planterne ser ofte bedre ud, hvis de får lov til at vokse naturligt uden rutinemæssig beskæring.
Hvis busken bliver for stor, kan den skæres hårdt tilbage til ca. 10 cm over jorden.
LONICERA, KLATRENDE, GEDEBLAD
De klatrende arter af gedeblad kræver ikke rutinemæssig beskæring, men med tiden kan de blive for store eller for tætte og indfiltrede. Så kræver de opmærksomhed.
De arter, som blomstrer på indeværende års vækst, som japansk kaprifolie, Lonicera japonica, kan beskæres drastisk uden at skade årets blomstring. De kan simpelthen beskæres med en manuel hæksaks i hvileperioden eller tidligt om foråret.
Flertallet af arter, herunder vild kaprifolie, Lonicera periclymenum, blomstrer på skud, som er mindst et år gamle. Hvis de beskæres, er det bedst at gøre det så snart blomstringen er slut. Hvis det er nødvendigt at beskære, afkortes de blomstrende skud til et ikke blomstrende erstatningsskud.
Se Beskæring af gedeblad, hvor det beskrives, hvorledes en forsømt plante behandles.
LONICERA, BUSKFORMET, GEDEBLAD
De forskellige ikke-klatrende gedebladarter har forskellige egenskaber og krav til beskæring.
Myrte-gedeblad, Lonicera nitida, formes bedst med en manuel hæksaks (se Formning med hæksaks) midt på foråret, hvis man ønsker en formel silhuet. En mere uformel form kræver ikke rutinemæssig beskæring, men man kan bruge tredjedelsmetoden (se denne), hvis planten bliver for stor.
MAHONIA, MAHONIE
De fleste mahonier har godt af beskæring. Mahonia aquifolium og dens sorter kan brede sig. Gamle planter, som har nået den ønskede størrelse, skæres tilbage en gang om året ved, at den ældste tredjedel af skuddene fjernes tidligt på sommeren. Man kan også fjerne skud, som breder sig under jorden, med en spade.
Bunddækkende mahonier beskæres hvert andet år til 15-30 cm over jorden om foråret. Det holder planterne kompakte og giver mange nye blade.
Arter og sorter med opret vækst, som Mahonia x media 'Charity' bliver mere buskede, hvis man fjerner blomsterstandene, så snart blomstringen er slut. Hvis der
ikke er blomster i spidsen af de højeste skud, fjernes den øverste roset af blade. Det er måske kun nødvendigt i et par sæsoner, hvorefter planten har fået buskform
Oprette mahonier bliver mere forgrenede, hvis man fjerner afblomstrede blomsterstande ved en bladroset. Det er kun nødvendigt, mens planterne er unge. Når den buskede vækst er etableret, er årlig beskæring ikke nødvendig.
OLEARlA, BELLISBUSK
Den ældste tredjedel af skuddene fjernes midt på sommeren (se Tredjedelsmetoden) efter blomstring.
OSMANTHUS
Der kræves ikke rutinemæssig beskæring, men da buskene normalt skyder villigt fra gammelt træ, kan man skære tilbage til ønsket størrelse eller form hvis planterne bliver for store.
PAEONIA, TRÆPÆON
Der kræves ikke rutinemæssig beskæring, men dødt ved fjernes tidligt på sommeren. Der forekommer ofte skader som følge af vinteren, men det er bedst at vente med at fjerne disse skud, indtil nyvæksten er godt i gang.
PARTHENOCISSUS, VILDVIN
Der kræves ikke rutinemæssig beskæring, før planterne breder sig mere end ønsket. Så kan det være nødvendigt at skære så langt tilbage, at det giver plads til den forventede vækst i løbet af sommeren. (Se Slyngende og selvklatrende planter).
Stue-vildvin, Parthenocissus henryana, der som navnet siger ikke er helt hårdfør om efteråret.
PASSIFLORA, PASSIONSBLOMST
Den art, som bedst trives udendørs, er almindelig passionsblomst, Passiflora caerulea, og den fryser normalt helt tilbage og udvikler nye skud igen sent på foråret. Den kræver kun beskæring, hvis den breder sig mere end ønsket. Så må man beslutte, hvad der skal være hovedskuddet og derefter afkorte sideskuddene til en eller to knopper. Det begrænser væksten og forhindrer planten i at blive alt for indfiltret.
PAULOWNIA, KEJSERTRÆ
Når den dyrkes som træ kræver den ingen rutinemæssig beskæring. Somme tider dyrkes den som busk og ved hård årlig beskæring fremmes produktionen af ekstra store blade.
Skuddene skæres tilbage til ca. 10 cm over jorden hvert forår, før nyvæksten er synlig.
PHILADELPHUS, PIBEVED
Den ældste tredjedel af skuddene (se Tredjedelsmetoden) fjernes efter blomstring, normalt midt på sommeren.
PHLOMIS, LØVEHALE
Skuddene skades ofte om vinteren, men planten udvikler sig normalt igen fra gammelt træ, medmindre det er usædvanligt gammelt. Ved at skære sidste års vækst tilbage til ca. 10 cm over jorden så snart som man ser nyvæksten om foråret, fremmes nye skud på kompakte planter.
Man kan også nøjes med at skære sideskuddene tilbage til 5-10 cm over det gamle skelet af forveddede skud i stedet for.
PHORMIUM
Der kræves ikke nogen rutinemæssig beskæring, Det kan højst være nødvendigt at fjerne døde blade.
PIERIS
Der kræves ikke rutinemæssig beskæring, men da busken normalt skyder villigt fra gammelt træ, kan man normalt skære voldsomt tilbage, hvis der er behov for det.
Pieris formosa var. forrestit.
PITIOSPORUM, KLÆBEFRØ
En baljeplante, der ikke kræver rutinemæssig beskæring, men den kan formes med en hæksaks (se Formning med hæksaks), hvis man ønsker en formel form.
POTENTILLA, BUSKPOTENTIL
Den ældste tredjedel af skuddene (se Tredjedelsmetoden) fjernes tidligt om foråret for at holde busken kompakt og blomsterrig.
RHODODENDRON, RODODENDRON OG AZALEA
Der kræves ikke rutinemæssig beskæring, før busken begynder at blive for stor. Så kan man begynde med at fjerne den ældste tredjedel af skuddene hvert år, så planten forynges og den holder en passende form og størrelse.
Foryngelse af en meget gammel og forsømt plante, se Foryngelse af forsømte planter.
RHUS, SUMAK
Der kræves ikke rutinemæssig beskæring. Hvis der viser sig rodskud (somme tider viser de sig i en nærliggende plæne), skæres de tilbage til udspringsstedet, hvis muligt.
RIBES
Den ældste tredjedel af skuddene (se Tredjedelsmetoden) fjernes straks efter blomstring.
Blodribs. Ribes sanguineum 'Brocklebankii '.
ROSMARINUS, ROSMARIN
En baljeplante, der ikke tåler hård frost. Sideskuddene fra sidste år afkortes til 5-10 cm over det forveddede skelet af gamle grene, når blomstringen er slut.
RUBUS, KLYNGER
Rubus cockburnianus, der dyrkes på grund af sine hvide vinterskud, bør skæres tilbage til lige over jorden hvert forår (se Tilbageskæring til jorden). Arter, som minder om den, kan beskæres på samme måde.
Forgrenede arter, der dyrkes på grund af blomsterne, beskæres ved, at en tredjedel af de ældste skud fjernes (se Tredjedels- metoden) midt på sommeren.
RUSCUS
Der kræves ingen rutinemæssig beskæring.
RUTA, RUDE
Afkortning indtil 10 cm over jorden, hvis planten er blevet beskåret hårdt hvert år, fra den var ung. Hvis den allerede har et skelet af gamle forveddede skud skæres tilbage til 5-10 cm over skelettet i stedet for.
Vær forsigtig med beskæring, særligt i solskin, da kontakt med plantesaften kan give allergiske reaktioner. Brug handsker og undgå at saften eller bladene kommer i nærheden af ansigtet, øjnene eller bare arme.
Ruta graveolens.
SALIX, PIL
Visse pilearter beskæres regelmæssigt for at fremme udviklingen af nye skud, som er mere farverige end de ældre. Disse pile plantes i høj grad på grund af de dekorative stængler, der ses om vinteren. Se Beskæring for vinterfarve, hvor det omtales, hvorledes man beskærer. Pil beskæres somme tider, så den får en kort stamme (styning) ved at skære sidste års vækst tilbage til 2,5-5 cm over stammen tidligt om foråret. Andre typer af pil kræver ikke rutinemæssig årlig beskæring.
SALVIA, SALVIE
Lægesalvie, Salvia officinalis, og dens sorter dyrkes på grund af deres blade. Planten lider ofte om vinteren, og der kræves rutinemæssig beskæring for at gøre den pæn at se på igen og for at undgå, at den bliver vildtvoksende.
Hvis den er beskåret regelmæssigt og ikke er alt for træagtig, kan alle skud skæres tilbage til 10 cm over jorden, så snart nyvæksten ses om foråret. Gamle planter, som er blevet forsømt og har et forveddet skelet, beskæres ved at sidste års vækst skæres
tilbage til 5-10 cm over skelettet.
Lægesalvie, Salvia officinalis 'Icterina'.
SAMBUCUS, HYLD
De fleste hyld bliver mere kom- pakte, hvis den ældste tredjedel af skuddene fjernes (se Tredjedels- metoden) midt på foråret. De planter, der dyrkes på grund af deres blade, som druehyld, Sambucus racemosa 'Plumosa Aurea', kan beskæres meget hårdt, så de forbliver forholdsvis små, men får meget større blade. Skuddene fra sidste år skæres tilbage til 5 cm over skelettet af de gamle forveddede grene.
Alle tynde grene på denne hyld er udviklet sidste sommer, så ved at skære dem tilbage til tæt over skelettet af de gamle grene sikrer man, at busken forbliver af samme størrelse med mange kraftige unge skud.
Sidste sommers skud skæres tilbage til ca. 5 cm over det gamle træ, idet der kun er et par knopper tilbage.
Efter beskæring kan planten se temmelig forkrøblet ud, men så snart foråret sætter ind, vil de nye skud vokse hurtigt.
SANTOLINA, CYPRESURT
Hvis planten regelmæssigt er blevet beskåret hårdt, kan man skære sidste års vækst tilbage til 5-10 cm over jorden (se Beskæring – planter med gråt løv) midt på foråret. Hvis planten er ældre og mere forveddet beskæres til 2,5-5 cm over skelettet af gamle forveddede skud.
SARCOCOCCA, KØDBÆR
Der kræves ingen rutinemæssig beskæring.
SKIMMIA
Der kræves ingen rutinemæssig beskæring.
SORBARIA, TUSINDTOP
Den ældste tredjedel af skuddene fjernes fra sent vinter til midt på foråret. Nogle få arter danner et væld af skud, som udvikles fra grunden. For at begrænse disse skud, hakkes de over med en spade, mens de endnu er unge.
SPARTIUM, SPANSK GYVEL
Der kræves ingen rutinemæssig beskæring af denne baljeplante. En gammel busk kan blive høj og bar for neden. Hvis det sker, skæres sidste års vækst tilbage til 2,5-5 cm over det gamle træ, når nyvæksten starter.
SPIRAEA, SPIRÆA
Det er vigtigt at vide, hvilken gruppe spiræaen tilhører, før der beskæres, da behandlingen varierer. De fleste falder i en af de følgende to grupper:
Forårsblomstrende spiræa, som snedrivebusk, Spiraea x arguta og buket-spiræa, S. x vanhouttei, trives bedst, hvis den ældste tredjedel af skuddene fjernes (se Tredjedelsmetoden) efter blomstring.
Sommerblomstrende arter, som rødskærm, Spiraea japonica, blomstrer normalt på skud fra indeværende år. Planter, som ser urteagtige ud, kan skæres tilbage til ca. 10 cm over jorden tidligt eller midt på foråret. Man kan bruge en manuel hæksaks. De fleste træagtige typer trives bedst, hvis en tredjedel af skuddene fjernes hvert år.
Man kan også nøjes med bare at afkorte skudspidserne om foråret.
Buskede sommerblomstrende spiræa kan beskæres på flere måder, Man kan simpelthen nøjes med at beskære let for at undgå for bred vækst
Om foråret afkortes skuddene til et sted, hvor der er nye skud på vej.
Planten vil bevare sin oprindelige form efter denne behandling.
STRANVAESIA
Der kræves ingen rutinemæssig beskæring.
SYMPHORICARPOS, SNEBÆR
Den ældste tredjedel af skuddene fjernes midt på sommeren, hvis det er muligt. Visse arter udvikler sig til et tæt krat, som gør beskæring vanskelig. Hvis busken synes ude af kontrol kan man forsøge at skære den ned til 5-10 cm over jorden. Den vil sandsynligvis hurtigt udvikle nye skud.
SYRINGA, SYREN
Almindelig syren, Syringa vulgaris, og dens sorter har normalt godt af rutinemæssig beskæring, da den bliver høj og ofte bar for neden. Hvert vinter saves eller beskæres ca. en fjerdedel af skuddene bort, idet man vælger de ældste og svageste.
Omhyggelig topning er også godt. Man skærer tilbage til det første par blade, så snart som muligt efter blomstring.
De buskformede typer, som småbladet syren, Syringa micropbylla, behøver ikke regelmæssig beskæring. Når planterne bliver gamle og blomstrer mindre, kan det imidlertid betale sig at fjerne den ældste tredjedel af skuddene hvert forår.
TAMARIX, TAMARISK
Rutinemæssig beskæring er ikke af afgørende betydning, men det sikrer en bedre vækstform. Kontroller om busken blomstrer på indeværende års skud eller på skud, som er udviklet i tidligere år. Den første gruppe beskæres til 5-8 cm over sidste års vækst. Hos den anden gruppe kan man afkorte skuddene fra foregående år med ca. halvdelen efter blomstring.
Tamarix.
ULEX, TORNBLAD
Rutinemæssig beskæring er ikke nødvendig, selvom man kan pynte på planten med en manuel hæksaks (se Formning med hæksaks). Det gøres tidligt om sommeren, hvert andet eller hvert tredje år, hvis den ikke skal se alt for klippet ud.
Hvis planten bliver for stor, kan man normalt forynge den ved at skære den tilbage til ca. 15 cm over jorden tidligt om foråret.
VACCINIUM, BLÅBÆR
Der kræves ingen rutinemæssig beskæring.
VIBURNUM, KVALKVED
Der findes mange forskellige former for kvalkved, så vær sikker på hvilken metode, der egner sig til planten.
Vinter- og forårsblomstrende arter som vinter-snebolle, Viburnum tinus, og duft-snebolle, Viburnum carlesii, kræver ikke rutinemæssig beskæring. Hvis en løvfældende art, som kejserbusk, viburnum x bodnantense, bliver gammel og stor, kan man fjerne et eller to af de ældste skud, hvert år, indtil planten igen ser dekorativ ud. Det gøres ikke hvert år. Fjern kun et gammelt skud, når der er erstatningsskud på vej.
Arter, som dyrkes på grund af bladene eller frugterne, som rynkeblad, viburnum rhytidophylium og almindelig kvalkved, Viburnum opulus, kræver ikke beskæring, medmindre de bliver for store. Så fjernes et eller to af de ældste skud tidligt om sommeren.
VINCA, SINGRØN
Denne bunddækkende plante vil have godt af en årlig beskæring for at gøre den tættere og give flere blomster. Man skærer simpelthen løvet af til nogle cm over jorden tidligt om foråret. Brug elektrisk hækklipper eller en manuel hæksaks. Hvis det drejer sig om et stort areal, kan man også bruge en græstrimmer!¨
Liden singrøn, Vinca minor 'Aureomarginata'.
Stor singrøn. Vinca major.
VITlS, VIN
Vin til pryd kræver kun beskæring, når den breder sig mere end ønsket, selvom planter, som falder som kaskader over en pergola, har behov for, at skuddene regelmæssigt afkortes i løbet af sommeren, når de kommer i vejen.
Planter med et forveddet skelet af grene skæres tilbage til sidste sommers vækst på nær en eller to knopper. Det gøres bedst i hvileperioden.
Overfrodig sommervækst afkortes til fem eller seks blade midt på Sommeren (se også Slyngende og selvklatrende planter).
WEIGELA, KLOKKEBUSK
Den ældste tredjedel af skuddene fjernes midt på sommeren.
Weigela 'Majestueux,
YUCCA
Der kræves ingen rutinemæssig beskæring.
---
INDEKS OVER DANSKE NAVNE
Almindelig hassel - Corylus avellana
Ambra - Artemisia abrotanum
Arkitektens trøst - Fallopia baldschuanica
Azalea - se Rododendron
Blodribs - Ribes sanguineum
Blærebælg - Colutea
Ceanothus - Ceanothus
Citronverbena - Aloysia triphylla
Cypresurt - Santolina chamaecyparissus
Dronningebusk - Kolkwitzia amabilis
Gyvel - Cytisus
Gyvel, spansk - Spartium junaceum
Havtorn - Hippopbaë rhamnoides
Hyld - Sambucus
Japankvæde - Chaenomeles
Jasmin - jasminum
Kamæleonbusk - Actinidia kolomikta
Karryplante - Helichrysum angustifolium
Klatre-hortensia - Hydrangea petiolaris
Klatre-vildvin - Parthenocissus quinquefolia
Kordyline - Cordyline
Kornel - Cornus
Kristtorn - Ilex
Kødbær - Sarcococca
Laurbær - Laurus nobilis
Lavendel - Lavandula
Liguster - Ligustrum
Lyng - Calluna, Erica
Lægesalvie - Salvia officinalis
Myrte-gedeblad - Lonicera nitida
Parykbusk - Cotinus coggygria
Passionsblomst - Passiflora caerulea
Perikon - Hypericum
Pibeved - Philadelphus
Pil - Salix
Pæon - Paeonia
Ranunkelbusk - Kerria japonica
Rosmarin - Rosmarinus
Rude - Ruta graveolens
Rådhusvis - Parthenocissus tricuspidata
Singrøn - Vinca
Snebær - Symphoricarpos
Soløjetræ - Cistus
Sommerfuglebusk - Buddlefa davidii
Spansk gyvel - Spartiurn junceum
Storbladet liguster - Ligustrum ovalifolium
Storbladet perikon - Hypericum calycinum
Stue aralie - Fatsia japonica
Syren - Syringa
Taks - Taxus baccata
Tobakspibeplante - Aristolocbia
Tornblad - Ulex
Troldhassel - Corylus avellana
Contorta - Troldnød - Hamamelis
Træpæon - Paeonia
Vedbend - Hedera
Vild kaprifolie - Lonicera periclymenum
Vin - Vitis
Vinterblomst - Chimonanthus
Vinterj asmin - jasminum nudiflorum
Visse - Genista