Nyplantede hække, der består af et enkelt opret skud, afkortes kort efter plantning, så de bliver forgrenede fra neden. Når de nye hovedskud vokser til, afkortes de (til højre), for at give mere forgrenede planter.
Formning af en hæk begynder ved plantningen. Hvis man simpelthen lader de unge planter blive så høje, som man ønsker, før beskæring, vil man sandsynligvis slutte med en dårligt formet hæk, som også er forholdsvis tynd for neden.
FORMNING TIL EN KEGLE
Når man ønsker en kegleformet hæk (smallere for oven end for neden) kan man begynde med at lave adskillige A-formede skabeloner af træ. De anbringes ved slutning og begyndelse af hækken og med mellemrum langs med hækken, hvorefter der trækkes snore mellem dem (søm er glimrende til at binde snorene fast på). Kun de skud, som rager ud over formen, fjernes.
A. Hvis man køber specielle hækplanter, er det sandsynligvis unge planter, som kun har et enkelt opret skud. Det gør dem billigere, men formende beskæring er vigtig for at sikre, at de bliver buskede. Planter som denne liguster bør skæres tilbage til ca. 15 cm over jorden for at fremme forgrening langt nede fra.
B. Der udvikles nye skud, hvis man afkorter hovedskuddet efter plantning. De afkortes til ca. halv længde tidligt eller midt på sommeren.
C. Nogle hækplanter er mere buskede, når man køber dem, som disse. Her afkortes skuddene kun med en tredjedel.
D. Afkort ikke hovedskuddet på nåletræer, storbladede stedsegrønne planter som Aucubo eller laurbærkirsebær og heller ikke på bøg eller avnbøg. Disse planter beskæres ikke før hækken har nået næsten den ønskede højde. Andre skud afkortes med mellem en fjerdedel og en tredjedel, for at stimulere forgrening.