En kraftigtvoksende klatrerose, der kan dække et espalier flade på 25 m². Det er en sort af månedsrosen 'Cécile Brunner', med større blomster og blade. Blomsterknopperne er elegante, tilspidsede, blomsten dobbelt, blegt perlemorsrosa med ubetydelig mørkere farve i midten af blomsten. Blomsterne er ret små, 3-4 cm i diameter. De ligner miniatureudgaver af tehybrider. Blomstring i juni med svag efterblomstring senere på sommeren. Sorten er opdaget hos F. P. Hosp, U.S.A., 1894.