Logo

Drageblods­træ - Dracaena draco

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Drageblods­træ - Dracaena draco

Drageblodstræet hører hjemme på De canariske Øer. De store træer i anlæg­gene ved Icod og byen La Laguna på Tenerife er verdenskendte og menes at være ældgamle; da træernes svampe­de, bastholdige ved ikke danner årrin­ge, kan deres alder dog kun vanskeligt bedømmes. Træerne ved Icod har den særlige charme at være de eneste kend­te værtsplanter i verden for en bestemt lille dagsommerfugl, hvis larver ude­lukkende lever på disse få træer. Træet danner en tæt krone, hvis enkelte kvi­ste ender i en roset af sværdformede, ofte 1 m lange blade. Hvis stammen såres, siver en blodrød harpiks ud; heraf kommer navnet drageblodstræ. »Drageblod« blev tidligere anvendt i medicinen, og de italienske violinbyg­gere anvendte harpiksen som tilsæt­ning til lak til deres instrumenter.

 

Det berømte, meget gamle drageblodstræ ved Icod de los Vinos på Tenerife, Canariske øer.

 

Anvendelse: Unge planter kan anven­des som stueplanter; de ældre trives p. gr. af deres størrelse kun i vinterhave eller drivhus. Om sommeren kan plan­terne stilles udendørs på et lunt sted, på terrassen eller i en atriumgård. Om vinteren skal de stå ret lyst ved tempe­ratur på ikke under 10°C. Jorden skal være en let humus- eller enhedsjord. Planten kræver ikke meget vand, og den bør om vinteren stå forholdsvis tørt. I vækstperioden, fra marts til september, kan man i forbindelse med vandingen give 3 gram stueplantegød­ning pr. liter vand hver anden uge. I øvrigt passes drageblodstræet på sam­me måde som de øvrige arter af Dra­caena, der dog alle er mere varme kræ­vende.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (39 stemmer)
Siden er blevet set 17.878 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1266925-05-2019 09:12:29 Anette
Min duftranke har kun blomstret da jeg købte købte den Hvad gør jeg galt Hilsen Anette
1266820-05-2019 18:11:40 haveABC.dk
Du kan ikke selv lægge billeder på haveABC.dk pga. spamfilter. Send evt billedet i en mail eller som vedhæftet Word-dokument (mail@haveabc.dk), så opretter vi en artikel. vh.
1266620-05-2019 17:44:24 Bente
Øv er det ikke muligt at sende billede på denne side Bentekarla@yahoo.dk
1266520-05-2019 17:39:58 Bente
Så skete det desværre min stor palme på 3,6 meter væltede det er bare trist når det er et frø jeg plantede for 27 år siden. Den er vælted før så var det bare at få 3 stærke mænd til at rejse den igen. Denne gang stod den desværre en lille smule for tæt på et træ så toppen knækkede af. Nogle der ved om den vil skyde igen og hvad jeg evt. Kan gøre? Jeg har ligeledes prøvet at plante toppen igen i blomster ord ved ik om det er det rigtige? Håber der er en med et godt råd.. H Bente
1215408-04-2018 08:51:05 Arne Clausen
22476271
1215308-04-2018 08:49:49 Arne Clausen
Nogen der har drageblodstræ frø jeg kan købe eller et lille træ kh Arne
224422-04-2015 07:30:45 Steen Reinholdt
Jeg var på Tenerife i marts 2015. Samlede nogle frø op under et Drageblodstræ i Santa Cruz den 14.03. Såede 2 frø den 22.03 og de spirede begge den 20.04. Jeg ompotter dem i dag den 22.04 og vil spændt følge deres udvikling.
224514-04-2015 19:59:30 Finn Eskildsen
Hej igen. Mit Drageblodstræ er nu 2 år og ca 60 cm høj . Jeg har netop plantet det om i en større potte , da det har sat lange rødder gennem bunden af den gamle i løbet af vinteren . Desværre er der kommet nogle visne pletter på flere af bladene ,nok fordi planterne har stået for tæt i vinteropbevaringen . Hilsen Finn
224610-04-2015 11:39:47 Hans-Henrik Topp
Var på Tenerife i februar, og havde en frøpose med hjem. De fire frø blev stået i så- og priklejord, og efter 5 uger kom de 2 af frøene; spændende at følge udviklingen. Hilsen fra Hans-Henrik
224718-08-2013 11:37:31 Finn Eskildsen
Hej Bente. Jeg var på Grand canaria på samme tid som dig . Jeg købte også frø af Drageblodstræ . Der var vist 5 frø . Jeg såede dem da jeg kom hjem , og der kom 1 op .den er nu ca 20 cm. Jeg såede i så /prikle jord , iblandet perlite , efter frøene havde ligget i lunken vand i et døgn , og stillede dem på en lun plads i kælderen . Den ene der kom ,kom op efter ca.2 uger . Jeg vil gerne høre andres erfaring med Drageblodstrær . Hilsen Finn .
224827-03-2013 15:59:08 Bente Bach
Jeg har købt nogle frø fra Drageblodstræet, på Gran Canaria. Nu vil jeg så gerne vide om jeg bare planter disse frø i en urtepotte, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre håber i kan hjælpe mig. På forhånd tak. Bente Bach.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her