Druehyld er en busk, der er vildtvoksende i de lyse danske løvskove sammen med benved og fuglekirsebær, hvidtjørn og kvalkved. Busken er 2-4 m høj og ret bred i væksten, der minder en del om væksten hos den almindelige hyld med de sorte frugter. Grenenes marv er gulbrun. Blomsterne er gulgrønne og samlet i en ægformet, opret top. Blomstringen begynder ofte sidst i april og varer en måneds tid. Frugterne er koralrøde stenfrugter; de smager ubehageligt, men ædes gerne af solsorter, drosler og andre bærspisende fugle. De fortæres så tidligt på året, at busken står uden frugter om vinteren.
Bladene hos druehyld minder om løvet hos den almindelige hyld, men hos druehylden er bladstilkene røde.
Vækstkrav: Druehyld vokser bedst på en muldrig jord, men stiller dog ikke større krav til jord og plantested. Den trives i sol, halvskygge og fuld skygge, og den tager ikke skade af luftforurening.
Pleje: Busken formeres ved frø eller træagtige stiklinger. Den udplantes eller omplantes bedst om efteråret. Med mellemrum kan busken udtyndes ved bortskæring af de ældste grene nær basis. I øvrigt tåler den fuldstændig nedskæring til 10-20 cm over jorden, hvis man ønsker at forynge busken.
Anvendelse: I naturen er druehyld udbredt som undervegetation i skovbunden under ask, løn og eg. I større parker kan den anvendes på lignende måde, og i fritidshaver kan den i løbet af et par år danne tætte fugle krat , hvor fuglene har mulighed for både at bygge rede og finde føde. I mindre byhaver har druehyld ikke så store muligheder, men kan dog anvendes som ammeplantning (midlertidig plantning) mellem mere langsomt voksende træer og buske. Da planten trives godt i forurenet luft, anvendes den ofte i randplantninger og læplantning i og omkring industrikvarterer eller større fabriksområder.
Druehylds frugtkød er spiseligt, men stenene er giftige og skal sis fra efter ganske kort tids kogning.
Druehyld er bedst i store haver.