Det nordiske navn hæg er i slægt med ordene hæk og hegn og hentyder derfor utvivlsomt til træets naturlige voksested i skovhegn eller skovbryn. På flere sprog kaldes træet for majtræ, og netop i maj er hæg dækket af talrige klaser af herligt duftende hvide blomster. Hæg danner store buske eller flerstammede træer på indtil 15 m²s højde. Kronen er tæt, grenene overhængende med kviste, som først er dunhårede, senere glatte. Barken er glat, mørkebrun eller næsten sort; inderbarken har en ubehagelig lugt. Bladene er elliptiske og kort tilspidsede; oversiden er mørkegrøn, undersiden blågrøn. Bladstilken er grøn og forsynet med to kirtler. Blomsterne er rent hvide med en meget fin duft; de sidder 15-20 sammen i hængende klaser og springer ud samtidig med løvspringet. Frugterne er på størrelse med ærter; de er kugleformede, sorte og indeholder en enkelt, rynket, oval sten. Hæg kendes let på knoppernes duft og smag af bittermandel, som skyldes stoffet amygdalin. Sorten 'Watereri' har særlig lange og elegante blomsterklaser.
Vækstkrav: Hæg vokser vildt i hele Europa og det nordlige Asien. Den foretrækker en fugtig, muldrig jord og træffes mest i skovbryn, i lysninger i skoven samt langs bredden af åer og søer. Hvor forholdene tiltaler den, breder den sig let ved rodskud og kan her danne tætte krat, der kan dække store arealer.
Pleje: Hæg formeres ved frø, som stratificeres straks efter indhøstningen og sås i fugtig jord det følgende forår. Ældre planter kan være vanskelige at omplante p. gr., af de kraftige pælerødder. Hæg plantes tidligt om foråret eller om efteråret. Den kræver hverken beskæring, udtynding, opbinding eller vinterdækning.
Anvendelse: Hæg er en velegnet plante i havens »skovbryn«, ikke mindst i natur- og fritidshaver. Er jorden tilstrækkelig fugtig, kan man plante tætte krat eller lunde af hæg. I parcelhushaver kan man anvende hæg som solitærplante på plænen, ved havens vandparti eller som overstander over havens surbundsbed, i rododendronhaven eller atriumgården. Hæg kan også opstammes og sælges af planteskolerne som stammetræer til plantning langs gader og veje samt på parkeringspladser.
Hæg kan i øvrigt plantes sammen med andre skovplanter som hassel, hvidtjørn, hyld, kvalkved, benved og skovabild. Sørg for god indbyrdes afstand, da ældre planter er pladskrævende.
Prunus padus 'Watereri' er en hæg med særlig lange blomsterklaser.
Andre arter:
Glansbladet hæg (Prunus serotina) stammer fra Amerika og minder meget om vor almindelige hæg, men bliver væsentlig højere og kraftigere. Dens krone er smal og opret, sidegrenene stive og glatte. Bladene er smalle, skinnende blanke og lysgrønne på undersiden. Klaserne er små og i modsætning til den almindelige hægs oprette, ikke hængende. Frugterne modner sent; de er sortrøde og bærer ved basis resten af bægeret som en krans. Glansbladet hæg trives på både tør og fugtig jord: den er derfor udmærket til læplantning, til mellemplantning og randplantning ved granplantager, på hedejord og sandjord, i læhegn og i vildtremiser.
Weichsel (Prunus mahaleb) anvendes som prydbusk i haver og parker. Se artiklen Weichsel.