Hassel - Corylus avellana

Hassel vokser vildt i store dele af Europa. Den findes mest i lyse løvskove eller i lysninger og skovbryn, især i milde egne og på god, lidt kalkholdig og naturlig fugtig jord. Hassel er en busk eller et lille træ, ofte med flere stammer fra grunden. Hvor hassel står lyst, bliver stammen noget kroget; nye skud, som kommer fra basis eller rød­derne, bliver derimod lange og rette. Barken på de ældre dele er glat og gråbrun til sølvgrå. De unge skud er hårede, og barken er lysebrun. Blade­ne er spredtstillede, kortstilkede og bredt ægformede, somme tider næsten cirkelrunde, bladranden er savtakket, og den yderste tredjedel til halvdel er ofte groft dobbelttandet. Bladene, som er hårede, ender i en tydelig spids; høstfarven er gul til gulbrun. Hassel er enbo. Hanblomsterne sidder i lange rakler, som dannes sidst på sommeren og pryder hasselbusken vinteren igen­nem. I marts-april, kort inden løv­spring, finder blomstringen sted. Ved den mindste vind eller anden bevægel­se afgiver raklerne en mængde støv. Hunblomsterne sidder i knopper, som ligner almindelige bladknopper , men er ved forårstid noget tykkere. Under blomstringen ses hunblomsternes røde, trådformede støvfang stikke frem fra knopperne.

Haserne på den almindelige hassel er korte, og nødderne falder let ud ved modenhed.

Frugterne er nødder, som sidder i små klynger, som regel to og to. Hver nød er omsluttet af et eller to karakteristisk fligede blade, hasen. Hos den alminde­lige hassel omslutter hasen ca. 2/3 af nødden. Nøddeskallen er ret tyk, ved modenhed mellem- til mørkebrun. Hvor den sidder fast i bunden af hasen, har den et lysebrunt skjold. Nøddeker­nerne fylder ikke skallerne helt ud, når de er modne; de er dækket af et blødt lag fibre. Kernerne er rige på olie og fedt, og smagen tiltaler vist enhver. Nødderne er meget eftertragtede af mus og egern, som graver dem ned i depoter i jorden til vinterforråd.

Hasselnødder

Dyrkning: Formering af hassel kan let ske ved udsæd af nødder. Straks efter modning sås frøet i sandblandet jord i kasser, som er musesikrede. Kernerne spirer som regel første forår; men nogle kan ligge over i et år. Første efterår plantes frøplanterne ud på bede, hvor de står 3-4 år, inden de er salgstjenlige. Frugtbæringen begynder hos de frøformerede, når planterne er 4-5 år gamle. Sorterne er ikke kon­stante ved frøudsæd; de formeres ved aflægning. Ønskes højstammede planter, bør formeringen ske ved af­sugning (se denne artikel) med almin­delig hassel som grundstamme. Pod­ning eller okulation er ret usikre metoder.

Hasselen tåler stærk tilbageskæring, mens udtynding kan være vanskelig p. gr. af den tætte vækst.

Sorter:

Den almindelige vildtvoksende hassel (Corylus avellana) har fået sit botaniske navn efter den syditalienske by Avella, selvom det faktisk er en anden art, som vokser der. Der findes en del prydsorter , som også kan give nødder:

Egebladet hassel (Corylus avellana 'Quercifolia') har løv, som minder om egens.

Fligetbladet hassel (Corylus avellana 'Heterophylla') har dybt fligede blade. Guldhassel (Corylus avellana 'Aurea') og

Brunrød hassel (Corylus avellana 'Fuscorubra') har henholdsvis gullige og rødlige blade, men kun hvis de står lyst. Brunrød hassel må ikke forveksles med den langt mere værdifulde blod­hassel.

Hængehassel (Corylus avellana 'Pen­dula') har hængende grene og må formeres ved podning eller afsugning (se denne artikel) på en ca. 2 m høj stamme af almindelig hassel.

Troldhassel (Corylus avellana 'Contor­ta') er den mest kendte. Benævnelsen 'contorta' betyder forvredet, og bu­skens grene er meget uregelmæssige i væksten; den kaldes også proptrækker­hassel. Den bliver sjældent mere end 2-3 m høj. Troldhassel er en meget dekorativ busk, især om vinteren, hvor man ikke alene kan beundre dens forvredne grene, men også dens lange rakler. Grenene er fortrinlige til deko­ration.

Zellernød (Corylus avellana 'Pontica') er næppe til at skelne fra almindelig hassel på vækst og blade, men nødder­ne er større, mere tyndskallede, og hasen er lige så lang som nødden. Zellernødden menes at have fået sit navn efter det sydtyske kloster Zell ved Wiirzburg.

Hassel er fyldt med gule hanrakler før løvspring, men de bitte små, røde hunblomster er næppe synlige.

Spisesorter af hassel: 'Cosford' danner en middelkraftig busk. Nødderne sid­der oftest to og to; de er store og meget uregelmæssige med en meget tynd

skal. Hasen er på længde med eller lidt kortere end nødden. Modningen ind­træffer sidst i september eller først i oktober.

'Halleske Kæmpe' har en kraftig vækst og ret tidlig bæring. Nødden er meget stor og noget kegleformet. Hasen er snart lidt længere, snart lidt kortere end nødden. Nødderne sidder enkelt­vis eller to og to. Modningen finder sted sidst i september eller først i oktober.

'Lambert Filbert' danner en kraftig, opret busk. Nødderne sidder oftest i stande på fire; men antallet kan variere fra 1 til 7. Nødden er stor, uregelmæs­sig, lang og har en middeltyk skal. Hasen er længere end nødden. Mod­ningen sker først i oktober, og der plukkes med has. De lange, fligede haser gør nødderne pyntelige i en frugtskål, og de er udmærkede dessert­frugter. 'Lambert Filbert' er en af de bedste sorter til havebrug.

'Lang tidlig Zeller' danner en kraftig og bred busk, som er tidlig og ret rigt bæ­rende. Frugterne sidder parvis eller fire sammen. Haserne er kortere end nødderne, der er store, lange og har en ret tynd skal. Modningen finder sted sidst i september, og nødderne falder let ud af haserne.

'Nottingham Prolific' er af middel­kraftig vækst; nødderne sidder 8-10 sammen. Nødden er stor og lang med middeltyk skal; hasen er længere end nødden. Modner omkring midten af september.

Anvendelse: Hassel dyrkes i erhvervs­plantager , i private haver og som indslag i levende hegn. Dens stokke anvendtes tidligere til drittelbånd og kurve.

Opbevaring af nødder: Nødderne bør plukkes, når de er modne, da modne, nedfaldne nødder ikke er lette at finde mellem græs og vilde planter. Har man nødder i sin have, kan man dække jorden under buskene med et stykke plastic og ryste nødderne ned for sene­re opsamling. De haser, som sidder på nødderne, skal man lade blive sidden­de.

Nødder med has må opbevares tørt, da hasen ellers let vil mugne, hvilket kan smitte nødden, eller nødden vil få en muggen smag. Skulle kernerne skrum­pe lidt ind ved den tørre opbevaring, kan nødderne lægges i vand en nat over, lige inden de skal spises.

Nødder uden has kan også opbevares tørt, men de holder sig bedre ved at blive blandet med fugtigt sand på et køligt sted. Drejer det sig om små partier, kan man blande sand og nød­der i en urtepotte, dække den med f.eks. en gammel tallerken eller andet, som musene ikke kan gnave sig gen­nem, og grave potten ned på et skygge­fuldt sted i haven.

Sygdomme: Gul monilia (Monilia fruc­tigena) viser sig på nødderne som bru­ne pletter med grågule hobe af knop­celler. Angrebet ses især på dårligt befrugtede eller sårede nødder. Gul monilia bekæmpes ved gentagne sprøjtninger med et anerkendt svam­pemiddel.

Skadedyr: Hasselmiden (Eriophyes avellana) trænger i løbet af sommeren ind i de unge, nydannede knopper, som bliver tykke og butte og aldrig springer ud. De tykke knopper ses tydeligst i det tidlige forår. Bekæmpel­sen af de godt beskyttede mider er meget vanskelig, og findes angrebet i erhvervsplantager, bør de angrebne planter ryddes og brændes hurtigst mu­ligt; vent et år med at plante nye buske. De planter, som købes i plante­skolerne, er garanteret fri for mider. Nøddesnudebillen (Curculio nucum) er en 5-8 mm stor snudebille, som over­vintrer i jorden. Den kommer frem i begyndelsen af juni og lægger sine æg på eller i skallen af de unge nødder. Billelarverne gnaver sig ind til nøddens

kerne og æder den. Bekæmpelsen er vanskelig og kræver flere sprøjtninger fra midten af maj til sidst i juni med et insektmiddel.

Troldhassel (Corylus avellana 'Contorta') har grene og kviste, der er vredet i proptrækker­form.

Andre arter: Lambertsnød (Corylus maxima) har grålige, kirtelklædte gre­ne og bredt ægformede blade. Rakler­ne er 5-7 cm lange. Hasen er rørformet og dobbelt så lang som nødden, der har purpurfarvet skal. Sorten 'Lambert Filbert' har Corylus maxima-»blod« i sig. Varieteten Corylus maxima var. purpurea kaldes blodhassel og har hele sommeren blodrøde blade. Se desuden artiklen Tyrkisk hassel.