Både det danske navn og det botaniske artsnavn (hippocastanum = hestekastanje) antyder, let nedsættende, at planten minder om den ægte kastanje med de spiselige frugter, men at hestekastanjens frugter kun kan anvendes til hesteføde. Den ægte kastanje, Castanea sativa, hører til bøgefamilien (Fagaceae).
Hestekastanje i udspring med dunede, unge blade og endnu ikke fuldt udviklet blomsterstand.
Hestekastanje er et meget kraftigt træ, der kan blive indtil 25 m højt og lige så bredt. Barken er jævn og glat på unge stammer og grene, mens den på ældre stammer skaller af i tynde flager. De unge skud er dækket af en brunlig filt. På grenene ser man tydelige, hesteskoformede ar efter de affaldne bladstilke. Knopperne er tykke, brune og klæbrige af et tykt lag harpiks. Bladene er sammensat af 5-7 småblade, der alle udgår vifteformet fra samme punkt. Når bladene springer ud, er de dækket af et tykt lag hvidliggule filthår, som dog snart falder af. Høstfarven er kraftig gyldengul. Blomstringen finder sted sidst i maj med et væld af oprette, kegleformede toppe, hestekastanjens »lys«. De enkelte blomster er uregelmæssigt byggede med 4 eller 5 kronblade. De er hvide, men har ved grunden en gul plet, som senere skifter farve til rød. Frugten er en grøn kapsel med pigget overflade. I hver kapsel sidder der et eller flere frø, som er brune, hårde og glinsende blanke. Hvor frøet har været fastgjort til frøstrengen, findes en gråbrun plet, navlen. Frøene er ikke spiselige, men anvendes til foder, bl.a. til svin og hjorte i dyrehaver.
De grønne, piggede frugt kapsler og de glinsende brune frø hos hestekastanje (Aesculus hippocastanum).
Vækstkrav: Hestekastanjen trives bedst på en lerholdig, næringsrig jord med neutral reaktion (pH=7). Den kræver megen fugtighed i jorden; men grundvandsstanden må dog ikke være for høj. Træet klarer sig godt i det danske klima; men i meget strenge vintre kan ældre træer dog lide en del skade.
Pleje: Hestekastanje formeres ved frøudsæd, bedst direkte på voksestedet. Planterne vokser hurtigt til og kan blomstre og sætte frugt allerede i en alder af 10 år. Planten kræver meget gødning og vand, men kræver ellers ingen kulturforanstaltninger. De unge træer kan formes og opstammes ved forsigtig beskæring, mens man på ældre træer helst bør undgå afsavning af større grene, da sårene giver mulighed for svampeangreb.
Hestekastanje skal have god plads, så den smukke kroneform rigtig kan udvikle sig.
Anvendelse: Hestekastanje er et meget grådigt og skyggegivende træ, som er helt uegnet til plantning i mindre haver. Derimod kan det anbefales til større haver, parker og som vejtræ.
Sorter: Fligetbladet hestekastanje (Aesculus hippocastanum 'Laciniata') har ganske smalle småblade, der giver træet et ejendommeligt udseende. Væksten er langsommere end hos arten, men sorten trives i øvrigt under samme betingelser.
Andre arter:
Amerikansk hestekastanje (Aesculus pavia) er en busk eller et mindre træ, som hører hjemme i det østlige Nordamerika. Blomsterne er røde og udvikles i maj-juni. Arten er den ene af forældrene til den mere almindeligt dyrkede rød hestekastanje (se nedenfor).
Busk-hestekastanje (Aesculus parviflora) hører ligeledes hjemme i det østlige USA. Den udvikler sig til en 4 m høj busk med talrige udløbere. En enkelt plante kan ved hjælp af udløberne på få år danne tætte bevoksninger, op til 10 m i diameter. Hvert blad består af 5-7 småblade, 8-20 cm lange, på undersiden fint gråhårede. Blomsterne er hvide og samlet i 20-30 cm høje »lys«. Blomstringen finder først sted i juli-august. Kan anvendes som solitærplante i større haver og parker.
Gul hestekastanje (Aesculus octandra) bliver et indtil 20 m højt træ, som kendes fra de øvrige hestekastanjer ved at savne pigge på frugterne. Blomsterne udvikles i maj-juni. De er gullige med et grønligt anstrøg. Også denne art er så kraftig og grådig, at den kun bør anvendes i parker, aldrig i mindre haver.
Rød hestekastanje (Aesculus camea) er opstået ved krydsning mellem den almindelige hestekastanje (Aesculus hippocastanum) og den amerikanske hestekastanje (Aesculus pavia). Dens vækst kraft og blomsterfarve ligger midt imellem de to forældrearters. Den blomstrer i maj-juni og er helt hårdfør på Øerne, men kan slides af vinden under udsatte forhold i Jylland. Som parktræ er den en værdifuld plante, der ofte fejlagtigt kaldes »ægte kastanje« p.gr. af de røde blomster, som lægfolk finder »ægte« i forhold til den almindelige hvid blomstrede hestekastanje.
Hestekastanje hører ikke hjemme i småhaver, hvor den tager lys, vand og næring fra de andre planter. Anvend hellere den amerikanske busk-hestekastanje (Aesculus parviflora).