Logo

Holodiscus - Holodiscus discolor

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Holodiscus - Holodiscus discolor

Holodiscus minder meget om havespi­ræa. Den har en kraftig vækst, lange, overhængende grene, som kræver god plads, og en kolossal blomsterrigdom.

 

Elegante overhængende grene af Holodiscus, tynget af et væld af hvidgule småblomster.

 

Hovedgrenene er kraftige, opretvoksende og har brun bark. Sideskuddene er stærkt forgrenede, tynde og over­hængende. Bladene er stilkede, ægfor­mede og svagt rynkede, mørkegrønne med hvidfiltet underside. Blomsterne er samlet i store, lette blomsterstande, sammensat af talrige små hvidgule blomster. Frugten er en nød.

 

Vækstkrav: Planten kræver god plads for at kunne udvikle sig godt; men til gengæld stiller den ikke store krav til klima og jordbund. Den trives på al slags jord, selv i tør jord under store, grådige træer. Den blomstrer lige godt i fuld sol og i skygge.

 

Pleje: Holodiscus formeres ved hjælp af frø eller urteagtige stiklinger. Udo­ver udtynding af enkelte ældre grene ved basis kræver planten ingen særlig pleje.

 

Anvendelse: Holodiscus er bedst egnet til større haver og parker, hvor der er tilstrækkelig plads til buskens udfoldel­se. I mindre haver kan den plantes som solitærbusk; men man bør regne med jordareal til planten. Dens kraf­tige rodnet og tørketålende evne gør den velegnet til plantning under krafti­ge, vandkrævende træer som birk, ro­binie og skyrækker; derimod kan det være vanskeligt at få bunddækkeplan­ter til at trives under Holodiscus.

 

Varietet: Holodiscus discolor var. arii­folius adskiller sig fra arten ved at have grågrønne, dunhårede bladundersider, som hos arten er hvidfiltede.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 2.888 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her