Logo

Kejserbusk - Viburnum farreri

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kejserbusk - Viburnum farreri

Kejserbusk er vildtvoksende i Kina, hvis tidligere kejsere udviste interesse og beundring for busken. Planten bliver 3-4 m høj. Grenene er brune med let afskallende bark. Bladene er æg-ellip­tiske, kortstilkede og groft tandede i den yderste del.

Blomsterne, der dufter som liljekon­val, er hvide eller svagt lyserøde og samlet i små, rundagtige stande. De er fremme før løvspring, og i milde vintre kan busken allerede i november-de­cember være fyldt med vellugtende blomster. Den sælges ofte under sit tidli­gere botaniske navn, Viburnum fra­grans (fragrans = vellugtende). Den bør plantes et sted i haven, hvor de smukke blomster kan ses fra husets vinduer i de ellers så blomsterfattige vintermåneder.

 

Pleje: Busken udvikles bedst i nærings­rig, ikke for tør jord og tåler beskæ­ring. Den kan formeres ved stiklinger, der tages i forsommeren og stikkes under glas, hvor de forbliver i 2 år. Unge planter blomstrer kun sparsomt. Man kan pynte på kejserbuskens ikke særlig charmerende grenbygning med de stive og oprette grene ved en næn­som udtynding i løbet af vinteren. De afskårne grene kan drives i blomst på få dage i en ikke for varm stue.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Havebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,3 (26 stemmer)
Siden er blevet set 7.784 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1089526-02-2017 11:08:05 Wiebke
Jeg har en kejserbusk, jeg har stammet den op fra dag 1, og nu er den et flot træ. Imidlertid trænger kronen til lidt udtynding. Jeg vil gerne vide om der er nogen herinde der har erfaring med dette ?
144518-05-2010 08:52:59 Niels Lundgreen
hvad koster den?

Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her