Kirsebær

Moreller

I store dele af landet kaldes sødkirsebær altid Moreller. Det kan være lidt forvirrende, ikke mindst da den i haverne mest plantede sort skyggemorel, hverken er særligt skygge tålende eller en morel, men et surkirsebær! De to slags kirsebær er så forskellige, at de nødvendigvis må omtales hver for sig. Surkirsebær er som navnet siger meget sure og bruges til saft og meget andet i husholdningen, herunder til vin. Morellerne er de lækre, søde spisekirsebær.

Den tyske betegnelse for alle søde kirsebær (gule, røde, sorte) for KIRSCHEN.

De sure kirsebær hedder på tysk (SCHATTEN) MORELLEN, og navnet er indført hertil på plante etiketten?

Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca. 150 arter. Et tydeligt, fælles kendetegn er de tværgående bånd af barkporer på stammen (se billedet til højre). Slægten deles af nogle botanikere i to: de kirsebæragtige (Cerasus) og de blommeagtige (Prunus). Slægten Kirsebær bliver af nogle også kaldt for Stenfrugt-slægten.

En stenfrugt er en frugt hvor frøgemmet består af to lag: Yderst et lag blødt frugtkød, og inderst en hård skal ("stenen") som normalt rummer ét eller ganske få frø.

De tværgående bånd af korkporer ses hos alle arter af Prunus.

Arter af slægten Kirsebær

Abrikos (Prunus armeniaca)

Fugle-Kirsebær (Prunus avium) - herfra stammer alle sorter af Sød-Kirsebær

Mirabel (Prunus cerasifera) - som egentlig bør hedde Kirsebær-Blomme

Sur-Kirsebær (Prunus cerasus)

Dværg-Blodblomme (Prunus x cistena)

Blommetræ (Prunus domestica)

Kræge (Prunus domestica ssp. insititia)

Mandel (Prunus dulcis)

Dværg-Kirsebær (Prunus fruticosa)

Fuji-Kirsebær (Prunus incisa)

Laurbær-Kirsebær (Prunus laurocerasus)

Portugisisk Laurbær-Kirsebær (Prunus lusitanica)

Manchurisk Kirsebær (Prunus maackii)

Weichsel (Prunus mahaleb)

Bjerg-Kirsebær (Prunus nipponica)

Alm. Hæg (Prunus padus)

Fersken (Prunus persica)

Sakhalin-Kirsebær (Prunus sargentii)

Glansbladet Hæg (Prunus serotina)

Tibetansk Kirsebær (Prunus serrula)

Japansk Kirsebær (Prunus serrulata) - herfra stammer langt de fleste af de mange sorter af japanske Pryd-Kirsebær

Slåen (Prunus spinosa)

Higan-Kirsebær (Prunus subhirtella)

Dværg-Mandel (Prunus tenella)

Kinesisk Kirsebær (Prunus tomentosa)

Rosen-Mandel (Prunus triloba)

De øvrige arter af slægten Prunus:

Fugle-Kirsebær eller Morel (Prunus avium) er et op til 20 meter højt træ, der vokser i skove og hegn. Frugten er 9-12 mm, sortrød eller gul og sød i smagen. Fugle-Kirsebær har en meget smuk blomstring ved løvspring i maj.

Beskrivelse

Fugle-Kirsebær er et stort, løvfældende træ med vækstform som en kegle. Stammen er ret og gennemgående til toppen. Hovedgrenene sidder i etager, hvor de gror vandret ud. Barken er først rødbrun, så skifter den til spættet rødbrunt/sølvgråt. Derefter er den sølvgrå, men så bliver den brun med vandrette bånd af grålige korkporer. Gamle træers stammebark er sort, skællet og dybt furet.

Bladknopperne sidder spredt. De er spidse og blankt mørkebrune. Blomsterknopperne sidder i bundter på knudrede kortskud. De er butte og lidt større. Bladene er ovale til omvendt ægformede med savtakket rand og kort spids. Oversiden er friskt grøn og lidt blank, mens undersiden er lysegrøn. Stilken bærer røde nektarkirtler nær den nederste bladrand. Høstfarven er gul eller rød. Træet blomstrer i maj ved løvspring. Blomsterne er hvide og langstilkede. Frugterne kan være gule, røde eller sorte. De fleste smager godt, men træer med bitter frugt findes. Frøene modner og spirer godt i Danmark.

Fugle-Kirsebær blomstre i foråret.

Rodnettet består af en dybtgående, kraftig hovedrod med svære siderødder. De fine rødder øverst i jorden når langt udenfor kronens radius. Bemærk, at alle Kirsebær (søde, sure, japanske) er podet på grundstamme af Fugle-Kirsebær. Lavtsiddende stammeskud og rodskud er altså at betragte som vildskud.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 20 x 10 m (50 x 30 cm/år).

Voksested

Træet findes i selskab med andre løvtræer på leret, kalkholdig undergrund overalt i Europa, inklusive det sydøstlige Danmark. Det trives bedst på god, leret og lun jord og er uegnet til kold og våd jord. Planten kendes først i Danmark fra ca. år 1000, og det formodes at være indført hertil.

Anvendelse

Kirsebærrene spises af fugle og mennesker, og når de falder ned, også af harer og ræve. Træet tåler lettere beskæring. Det er velegnet som spredt indblanding i såvel skovbryn som læ- og vildtplantninger. Veddet af Fugle-Kirsebær er meget værdsat som møbeltræ på grund af den rødbrune, mahognilignende farve.

Sorter

Prydtræ

'Plena' (store, fyldte, hvide blomster i mængde)

Bærfrugt

'Büttners Rote'

'Corum'

'Hedelfinger'

'Merton Glory'

'Sam'

'Stella'

'Van'

Sødkirsebær - morel - Sødkirsebær kaldtes førhen for moreller

Ordet stammer fra italiensk morello ordret 'fra Mauretanien'

Havens lækreste frugt sødkirsebær kaldtes tidligere for moreller og opfattes som store træer, for store til kolonihaven. Men sødkirsebær kan nu købes, hvor de er podet på en svagtvoksende grundstamme f.eks. Gisela 5.

Et træ på en svagtvoksende grundstamme bliver ikke mere end et par meter højt.

Sødkirsebærsorten ’Sunburst’ blomstrer med hvide blomster i maj og får meget store røde frugter sidst i juli til først i august, stor frugtbarhed.

Der er flere sorter som er selvbestøvende og derfor er ét træ nok til at få lækre, saftige frugter. Nem at dyrke i kolonihaven og kan gro på de fleste jordtyper.
Det største problem er fugle, men da træerne bliver små er der mulighed for at dække dem med såkaldte fuglenet.
Revnede frugter kan være et problem, da modne frugter bliver ved med at optage vand, så længe de er våde, og til sidst sprænger huden; det betyder dog ikke at frugterne smager dårligt. Sorte lus kan spules væk med vand.
Sødkirsebær Prunus avium ’Sunburst’ hører til stenfrugtfamilien – Amygdalaceae.
Andre selvbestøvende sorter er ’Stella’ og ’Skeena’. Når et træ købes, skal der på etiketten stå såvel sortsnavn, som navn på grundstamme.