Korsved eller vrietorn er lettest at kende på den korsvise opbygning af grensystemet, idet både blade og skud er anbragt korsvis modsatte; heraf navnet. Planten er en indtil 8 m høj busk eller et lille træ med en eller flere stammer. Tilvæksten foregår dels ved kortskud, dels ved langskud, hvor sidstnævnte som regel dør og efterlader skudspidsen som en grentorn. Længdevæksten fortsættes derpå ved de øverste sideknopper. Alle knopper har tydelige brunviolette knopskæl, der er frynsede i randen. Bladene er modsatte, 4-7 cm lange, bredt ægformede med kun 3-5 par buede nerver. De firtallige, enkønnede blomster er ret små og uanselige. På samme plante findes kun han- eller hunblomster: korsved er tvebo. Frugterne er stenfrugter, ca. 5-7 mm store og ved modenhed sorte; de er giftige for mennesker. Buskens helhedspræg, den tætte vækst og de kraftige grentorn e samt den til tider rigelige frugtsætning medfører, at planten er særdeles velegnet til plantning i vildtremiser. Drosselfugle og finker opsøger flittigt de tætsiddende bær i de første vintermåneder. Planten er vind- og hårdfør selv på mager og stenet jord.